Antallet af parallelsamfund i Danmark falder fra otte til fem, mens antallet af udsatte boligområder falder fra 12 til syv.

Det viser den netop opdatererede liste over parallelsamfund og udsatte boligområder, som regeringen offentliggør hvert år den 1. december.

Det er andet år i træk, at listen skrumper, og det glæder Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), lyder det i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Regeringens ambition er at der ikke findes parallelsamfundsområder i Danmark i 2030, og derfor skal udviklingen fortsætte:

"Det er vigtigt, at vi ikke vakler, og derfor vil jeg fortsat have fokus på at kommuner og boligorganisationer fortsætter med at bruge redskaberne som ligger i lovgivningen – særligt til den strategiske omdannelse, som skal sikre den forandring, der nu er sat i gang," siger Sophie Hæstorp Andersen i pressemeddelelsen.

Boligområderne Askerød i Greve Kommune, Stengårdsvej i Esbjerg Kommune og Skovvejen/Skovparken i Kolding Kommune udgår både fra den opdaterede liste over parallelsamfund og udsatte boligområder, da boligområderne ikke længere opfylder kriterierne, der omfatter tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau.

Ifølge Social- og boligministeriet er andelen af dømte beboere blandt andet faldet.

Heller ikke boligområderne Præstebakken/Syrenparken og Hedelundgårdparken i Esbjerg Kommune har status som udsat boligområde længere, da både andelen af dømte er faldet, og uddannelsesniveauet blandt beboere er blevet forbedret.

Derudover er der heller ikke kommet nye boligområdet på listen.

Afventer EU-afgørelse om mulig forskelsbehandling

I år er listen dog særligt spændende, da man samtidig afventer en afgørelse fra EU-domstolen, om hvorvidt den danske parallelsamfundslov bryder EU's regler om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

For de boligområder, der fremgår på parallelsamfundslisten, udpeges blandt andet på baggrund af beboernes etnicitet.

Ifølge Ritzau er det Østre Landsret, der har bedt EU-domstolen om en afklaring på grund af to sager ved domstolen, hvor beboere er blevet opsagt eller genhuset fra almene boliger i to boligområder, der tidligere var på parallelsamfundslisten.

Beboerne selv mener, at der er tale om forskelsbehandling, men det er ind til videre blevet afvist af de danske domstole.

Den endelige afgørelse ventes at falde den 18. december og alt afhængigt af udfaldet kan det få konsekvenser for listen.

Dog er det ikke muligt at lave en reel vurdering af dommens potentielle betydning før den endelige kendelse, understreger Sophie Hæstorp Andersen over for Ritzau.

"Uagtet hvad domstolene måtte komme frem til, så er det klart, at vi selvfølgelig vil granske denne dom meget nøje og finde ud af, hvad der skal gøres", siger hun til mediet.