Der kan være tale om forskelsbehandling af beboere i boligområder, der fremgår af parallelsamfundslisten, på baggrund af deres etnicitet.

Det fastslår EU-domstolen torsdag.

NB-Kommune citerede i første omgang TV 2 Østjylland for, at parallelsamfundsloven var "direkte diskrimination". Men ifølge pressemeddelelsen fra EU-domstolen kan loven føre til både direkte og indirekte forskelsbehandling - og det er nu op til det danske retsvæsen at undersøge, om det er tilfældet.

"Det er en lidt mudret afgørelse," siger professor Claus-Bech Danielsen fra Institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet.

Han understreger, at han ikke er jurist, men som han læser afgørelsen, skal Østre Landsret nu tage stilling til, om de konkrete klagere har været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling.

"På den måde vil der fortsat være et vakuum, hvor vi går og venter," siger han.

Claus-Bech Danielsen opfordrer til, at man i ventetiden på en endelig afgørelse fra Østre Landsret genbesøger loven og helhedsplanerne for boligområderne.

Professor Claus Bech-Danielsen opfordrer til, at man bruger ventetiden frem til landsrettens afgørelse til at genbesøge parallelsamfundsloven og helhedsplaner for boligområderne.

"Der er jo gået seks til syv år, siden loven blev vedtaget, og vi er på nogle områder blevet klogere siden dengang. Vi kan for eksempel se, at der er nogle menneskelige omkostninger ved det her. Vi kan også se, at der er nogle miljømæssige omkostninger. I dag er det en almindelig vurdering i byggebranchen og blandt byggeforskere, at man så vidt muligt skal genanvende frem for at rive ned. Der er grund til at genbesøge det, man er i gang med," siger han og tilføjer, at fleksibel udlejning er i gang med at ændre beboersammensætningen i boligområderne.

Afgørelsen fra EU-domstolen

Det er den danske parallelsamfundslov fra 2018, der er omdrejningspunktet for sagen. Her defineres et parallelsamfund som et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor blandt andet andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Har et boligområde været på listen i mere end fem år, bliver det et såkaldt omdannelsesområde, hvor der så skal iværksættes en udviklingsplan for området.

Tilbage i 2020 stævnede beboere i Mjølnerparken i København og Ringparken i Slagelse boligministeriet for diskrimination, da de på grund af loven blev tvunget til at fraflytte deres boliger, der lå i et omdannelsesområde.

I juni 2023 fandt Østre Landsret, at beboerne havde ret til at få prøvet, om de har været udsat for diskrimination, og sagen blev derfor sendt til EU.

"Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om en ringere behandling, finder Domstolen, at der kan være tale om en sådan ringere behandling ved, at beboerne i omdannelsesområderne udsættes for en øget risiko for førtidig opsigelse af deres lejemål og dermed for tab af deres bolig," skriver EU-domstolen om dagens afgørelse i en pressemeddelelse.

"Denne risiko synes at være større end i andre boligområder med en sammenlignelig socioøkonomisk situation, men hvor andelen af indvandrere ikke har overskredet den tærskel, der er fastsat i den omhandlede lov, " lyder det videre.

Afgørelsen fra EU-domstolen skal nu tilbage til landsretten, der så skal komme med sin kendelse i sagen.

Udfaldet af Østre Landsrets dom kan komme til at få stor betydning for kommunernes videre arbejde med at omdanne de udsatte boligområder, der har figureret eller fortsat er at finde på parallelsamfundslisten.

Uanset udfaldet kan parterne anke dommen til Højesteret, der som den højeste retsindstans i Danmark, vil skulle sætte det endelige punktum i sagen.