Christian Budde (V) og borgmester Anders Winnerskjold (S) til valgfestival i Aarhus d. 1. november 2025.

Christian Budde (V) og borgmester Anders Winnerskjold (S) til valgfestival i Aarhus d. 1. november 2025. - Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

V bejler ikke længere til SF i Aarhus

V, K og SF har holdt møder om, hvordan man kan komme af med S-borgmesteren og gøre SF's Thomas Medom til borgmester - dog uden succes.

Udgivet: 12/11/2025

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Venstres Christian Budde, rådmand for Sundhed og Omsorg, er færdig med at flirte med SF i Aarhus. Han afviser samtidig at alliere sig med S, og vil nu samle sig med udelukkende borgerlige partier.

Det har han nu endeligt meldt ud, efter han har haft møder med både SF og K, hvor man er kommet frem til, at man ikke kunne få enderne til at mødes og samle sig om SF's spids, Thomas Medom, som borgmester.

Medierne TV2 Østjylland og Aarhus Stiftstidende har afdækket, hvordan det var Venstre der henvendte sig til de andre partier.

I en 'afstemningsaftale', som medierne er i besiddelse af, fremgår det, at motivationen var, at "der nu er brug for et borgmesterskifte både i forhold til politikken og i forhold til ikke at skabe en bykonge ved at lade Socialdemokraterne indtage borgmesterembedet," skriver Aarhus Stiftstidende.

Af afstemningsaftalen fremgår det, at Thomas Medom skulle være borgmester, Venstre skulle have en rådmandspost indenfor velfærd, og at der skulle arbejdes for at K kunne få en rådmandspost indenfor teknik-området.

"Vi har haft en sund nysgerrighed på, hvem der vil samarbejde med Venstre om at løse de her kæmpe udfordringer, der er på mobilitet. Vi kan nu konstatere, at det er ikke meningsfyldt at fortsætte de dialoger. Så min vurdering er nu, at det er de borgerlige partier, der skal løfte den opgave," siger Christian Budde til TV2 Østjylland og svarer nej til, at han kan forestille sig en alliance med S.

NB-Kommune har forsøgt at få et interview med Christian Budde, men han har ikke haft mulighed for at vende tilbage inden deadline.

Ingen alliancer på tværs

Buddes rådmandspost er ikke bundet op på, at han bakker op om borgmesteren.

Magistratsstyresystemet i Aarhus gør nemlig, at efter flertallet har haft førsteret til at vælge en post, hvor de vælger, hvem der skal have borgmesterposten, så går valget på skift mellem byrådets største grupper, hvorfor det er en fordel, hvis man er i et valgforbund. Venstre er i valgforbund med K, LA, DF, DD og listen Nej til privatisering af kommunale veje.

Også SF's Thomas Medom har nu endeligt afvist, at han vil være borgmester på borgerlige stemmer, da den politiske pris vil være for høj. Som NB-Kommune har beskrevet, indikerer en meningsmåling, at SF kan blive ligeså store som S i Aarhus.

Fik du læst?

Valgvind kan blæse SF op på siden af S i Aarhus

Fik du læst?

Partier vil afskaffe magistratsstyret i Aarhus

Sidst opdateret: 12/11/2025 - 11:09

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]