
- Foto: Susanna Arpi, NB-Medier
Valgplakater fanger de vælgere, der ellers ikke er politisk interesserede
Nu hænger de i lygtepælene, og det er tydeligt for alle og enhver, at der snart er valg.
Udgivet: 27/10/2025
Det giver god mening stadigvæk at opsætte valgplakater, mener professor i statskundskab Kasper Møller Hansen, for de er med til at sætte fokus på valget, og ofte fanger de vælgere, som ellers ikke er politisk interesserede – og ikke mindst blandt de yngre generationer øger de opmærksomheden.
Det viser en ny Momentum-undersøgelse.
Ser man på de 17-24-årige, så synes to tredjedele, at valgplakaterne er en god hjælp til at få fokus på kommunalvalget. Også blandt de 25-39 årige er tallet højt, da 60 procent er enige i, at det øger fokus, mens tallet daler, jo ældre man bliver.
Når det kommer til de personlige stemmer, lader valgplakaterne også til at have en effekt, viser Momentums undersøgelse. Her svarer 1 ud af 10 vælgere, at valgplakaterne har fået dem til at hælde mere til en bestemt kandidat – og professor Kasper Møller Hansen tror endda, at "tallet kan være langt større."
SA
Sidst opdateret: 27/10/2025 - 12:01
Temaer: KV25















































