Mens både KL's formand Martin Damm (V) og næstformand Peter Rahbæk Juel (S) kan være rimeligt sikre på deres genvalg i deres hjemkommuner, så kan de alligevel se frem til en neglebidende kommunalvalgsaften.

Alt peger nemlig på, at det bliver små tilfældige udsving, som kommer til at afgøre, hvem der skal være formand for KL, og dermed være toneangivende i en af Danmarks mest magtfulde interesseorganisationer.

Hvis valgets resultat ender som den store meningsmåling fra Constructive Institute, så er Martin Damms dage som KL-formand talte, mens næstformand Peter Rahbæk Juel kan slå en streg over det lille "næst" og blive formand.

Men som du kan se i skemaet nedenfor, så skal der blot flyttes relativt få stemmer i forhold til meningsmålingen, før der igen er blåt flertal i KL's bestyrelse. Selv inden for den statistiske usikkerhed kan det ende med alt mellem et 10-7 blåt flertal og et 10-7 rødt flertal. Derudover bliver De Radikale i dobbelt forstand en gyser. Partiet mangler med de aktuelle afrundende procenter i meningsmålingen lige præcis 0,33 procentpoint i stemmetallet, og dermed er det i store træskolængder fifty-fifty, om De Radikale får en plads i KL's bestyrelse. De Radikale vil i givet fald tage pladsen fra SF, som det ser ud baseret på den seneste meningsmåling, og dermed vil der stå 8-8 mellem blokkene, og De Radikale vil være afgørende.

Ved det seneste formandsvalg i KL i 2021 valgte De Radikale at støtte venstremanden Martin Damm.

Derfor er er det så usikkert

Årsagen til, at det vigtige valg af KL-formand nemt kan ende som et lotteri styret af tilfældigheder, skal findes i valgteknikken i KL's vedtægters paragraf 6 (se boks nederst i artiklen).

Bestyrelsens poster fordeles efter forholdsvalgsmetoden. Selvom vedtægterne omtaler "listesamarbejder", så betyder det ikke, at to eller flere partier må indgå valgforbund, men derimod alene at lokallisterne må slutte sig sammen. Men da lokallisterne normalt er for små til at kunne få en plads, så spiller det ingen rolle.

Facit er, at pladserne fordeles efter den d'hondtske metode efter partiernes samlede stemmetal på landsplan ved kommunevalget. Den regel blev lavet dengang, der var tre dominerende kommunale partier, og de nød på grund af deres størrelse godt af valgmetoden.

Hvis alle partier ramte det optimale stemmetal, og der derfor ikke var noget spild, så ville en bestyrelsesplads koste 5,88 procent. Men da ni partier vil være i spil til en plads i KL-bestyrelsen, så ender prisen på en plads med de aktuelle meningsmålinger helt nede på 4,33 procent.

Det betyder også, at hvis Venstre henter 1,33 procentpoint hos Danmarksdemokraterne, DF eller Liberal Alliance, så bliver der blåt flertal, fordi de tre partier har en del overskudsstemmer. Hvis Venstre derimod teoretisk henter alle de ekstra stemmer hos De Konservative, så ændrer det ikke på blokkene.

Modsat kan det røde flertal blive udvidet med en ekstra, hvis Enhedslisten henter to procentpoint fra Socialdemokratiet.

Det følger af systemet, at des flere partier en bloks stemmer er spredt ud på, des større er risikoen for stemmespild, og dermed at den modsatte blok får flertallet i KL's bestyrelse. I den sammenhæng er de blå partier hæmmet af, de borgerlige stemmer bliver fordelt ud på fem partier, mens de røde stemmer kun bliver delt ud på tre partier (her medregnes kun partier, som står til mere end to procent af stemmerne).

Helt galt står det til for midterpartierne, hvor stemmerne er delt ud på De Radikale og Moderaterne, hvilket kan ende med, at der slet ikke er nogen midterpartier i KL's bestyrelse efter valget.

Meningsmålingerne har en betydelig usikkerhed, og derfor er det eneste man kan sige med nogenlunde sikkerhed lige nu, det er, at KV 25 bliver en valggyser, som formentligt først er afgjort, når vi har de helt præcise stemmetal - og måske først er afgjort, når De Radikale har besluttet sig.