(Opdatering 22. oktober kl. 08:37: Vi præciserer i teksten, at Venstres borgmesterkandidat Jakob Ville gerne vil kunne samle flere partier på tværs af midten i en konstituering, hvis han får borgmesterposten ved KV25. Altså kræver det ikke opbakning fra S, SF og Radikale Venstre for, at han kan blive borgmester, men at V bliver det største parti og et borgerligt flertal.)

Ved det sidste kommunalvalg i Kolding Kommune kuppede De Konservative med Knud Erik Langhoff i spidsen sig til borgmestertitlen med hjælp fra Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre - til trods for at Venstre blev det største parti i kommunen.

Siden er De Konservative gået fra tre til ét mandat i byrådet, og med borgmester Langhoff, der ikke genopstiller som borgmester, er det vanskeligt for partiet, at beholde posten.

Nedsmeltningen i De Konservative efterlader et magtvakuum, som flere partier med Venstre og Socialdemokratiet i spidsen kæmper om at udfylde.

Her er en beskrivelse af, hvad der er på spil i Kolding Kommune, som vi anser for at blive et af de mest spændende opgør i valgkampen ifølge NB-Kommunes prognose og top 20.

Partier, der har trådt i karakter

Spørger man Jakob Ville, der borgmesterkandidat for Venstre, er det netop byrådets tre største partier - Socialdemokratiet, Venstre og SF - der reelt har en chance for at få borgmesterposten.

Efter KV21 stod Venstre med ni mandater, Socialdemokratiet med fem og SF med fire mandater, mens borgmesterpartiet, De Konservative, fik tre mandater.

I dag er situationen en anden, da Konservatives eneste mandat er borgmester Langhoff. De to andre er skiftet til Venstre, som nu har ti mandater, og Liberal Alliance.

Det er også V, S og SF, der sammen med Dansk Folkeparti, stod bag Koldings budget for 2025 uden om den siddende borgmester.

"Vi er de partier, der har taget ansvar i den her periode. Jeg tænker også, at det er noget, borgerne efterlyser. At der er nogle store partier, der ligesom træder i karakter og kan være de voksne i rummet, der tager nogle beslutninger," siger Jakob Ville til NB-Kommune.

De borgerlige partier har som de eneste indgået valgforbund. Venstre, Moderaterne og DF er gået sammen, mens De Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Kristendemokraterne er i et valgforbund for sig.

Skal det være Venstre, som løber med borgmestertitlen, kræver det et godt valg for V samt et borgerligt flertal - ligesom at det kræver, at Jakob Ville kan samle de andre partier om sig.

V-spidsen ønsker selv en bred konstituering henover midten, hvor også Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre kan pege på Venstre som borgmesterparti.

Hvis mandaterne ikke falder til Venstres og de borgerliges fordel, vil han også pege på en rød borgmester for at sikre stabilitet i kommunen, lyder det.

KV21-stemmeslugere kan give udfordring

Socialdemokratiets borgmesterkandidat Birgitte Munk Grunnet drømmer om et rødt flertal med Socialdemokratiet i spidsen, men det kræver en betydelig fremgang for S, der lige nu er halvt så stort som V i Koldings byråd.

Derfor peger hun også på Jakob Ville, som sin største konkurrent.

Ved KV21 var der dømt "præsidentvalg" mellem eksministrene Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF), der blev valgets store stemmeslugere med henholdsvis 5.127 og 5.431 personlige stemmer, men som måtte se sig slået på målstregen efter De Konservative tog borgmesterposten.

Spørger man Birgitte Munk Grunnet, kan fraværet af eksministrene ved det kommende valg blive en udfordring for de to partier.

"Det er ingen selvfølge, at de stemmer falder til Venstre og SF. Måske særligt Venstre kan blive udfordret, fordi der er mange nye partier i den blå fløj. Så jeg tror de kommer til at gå tilbage," siger hun og tilføjer:

"I forhold til SF skal der være noget landstendens, som slår meget, meget tydeligt igennem i Kolding. Og helt faktuelt så plejer SF ikke at få så voldsomt mange kandidater, når der ikke er en folketingskandidat i form af enten Villy Søvndal eller Karina Lorentzen, som stiller op."