Der er allerede kommet valgbannere op. Lige nu skal de stå på helt bestemte steder - i tilknytning til bebyggelse, udenfor vejarealet og på privat grund efter aftale med grundejeren.

Der er allerede kommet valgbannere op. Lige nu skal de stå på helt bestemte steder - i tilknytning til bebyggelse, udenfor vejarealet og på privat grund efter aftale med grundejeren. - Foto: Andrea Nørmark, NB-Medier

Her må du stille dine valgbannere

Valgbannerne må kun stå nogle helt bestemte steder. "Dér ser vi desværre allerede, at nogle har været ude og sætte bannere op i det, vi kalder åbent land," siger jurist i Vejdirektoratet.

Udgivet: 21/10/2025

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

De første bannere er allerede stillet op, men det kan være svært at holde sig inden for reglerne.

Frem til på lørdag må man kun sætte valgbannere op på privat grund i bymæssig bebyggelse uden for vejarealet. Men 'bymæssig bebyggelse' betyder ikke, at banneret nødvendigvis skal stå inden for byskiltet, for man må godt stille det i tilknytning til nogle huse på et område, dog ikke i åbent land.

Og hvis det ikke er ens egen grund, så skal man have en skriftlig tilladelse fra grundejeren. 

I Vejdirektoratet fører man tilsyn med statsvejene og indrapporterer, hvad der sker ude på vejene. Kommunerne fører tilsyn med kommunevejene, men bl.a. fordi vejnettet i kommunerne ofte er stort, kan de enkelte kommuner administrere tilsynet forskelligt.

”Lige nu er vores tilsyn ekstra opmærksomme på at holde øje med, om der er kommet valgplakater og valgbannere op, og om står de dér, hvor de gerne må nu, eller står de steder, hvor de ikke må," siger Marie Rosenbæk Carlsen, som er jurist i Vejdirektoratet, og fortsætter:

"Der ser vi desværre allerede, at nogle har været ude og sætte bannere op i det, vi kalder åbent land. Vi ser også nogle plakater, som er sat op nu på privat grund i f.eks. bymæssig bebyggelse, men som ikke står inden for skellinjen. De står derfor ikke inde på ens egen grund, men på vejarealet. De plakater bliver ikke lovlige på lørdag, som bannerne bliver".

Fra på lørdag må man sætte bannere op i åbent land som på mark eller ved skov. Hvad der mere præcist gælder for åbent land følger af naturbeskyttelsesloven, som sorterer under Naturstyrelsen og ikke Vejdirektoratet.

Opdager Vejdirektoratets tilsyn, at valgbannere er placeret forkert, vil det blive påtalt.

"Der vil vi henvende os til ejeren af valgbanneret og sige, at det står på vejarealet eller for tæt på vejen, eksempelvis inden for sikkerhedszonen. I nogle tilfælde kan banneret blive flyttet længere ind, mens det i andre tilfælde skal flyttes til en anden placering. Vi vil ikke have et valgbanner på vores vejareal, fordi det er for farligt, at det står der," siger Marie Rosenbæk Carlsen.

Et valgbanner ved Osted i Lejre Kommune.

Foto: Jakob Nørmark, NB-Medier

Fik du læst?

Få overblik over de mange regler for valgplakater

Sidst opdateret: 21/10/2025 - 14:40

Temaer: KV25

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]