For kommunerne kan det økonomisk set bedre betale sig, at borgere er arbejdsløse, end at de får fodfæste på arbejdsmarkedet med et begrænset timetal.

Det viser en ny vismandsrapport fra Det Økonomiske Råd i følge NB-Økonomi.

Det er udligningssystemet, der mindsker kommunernes økonomiske gevinst ved at få ledige borgere i beskæftigelse.

"Vores analyser viser, at udligningsordningen reducerer kommunernes tilskyndelser til at øge beskæftigelse og uddannelsesniveau," siger overvismand Carl-Johan Dalgaard i forbindelse med offentliggørelsen.

Specielt når det kommer til de borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet, lider mange kommuner paradoksalt nok et nettotab, når borgerne kommer i enten fleksjob eller få timers beskæftigelse.

Socioøkonomisk udligning overstiger indtægter fra skat og færre overførselsudgifter

Med rapporten sætter vismændene fingeren på, hvad der ellers er en central del af det moderne udligningssystem, nemlig det socioøkonomiske udgiftsbehov. For selvom kommunen slipper for at betale overførselsindkomsten, og kan se frem til en skatteindtægt i stedet, så er det oftest ikke nok til at gøre op for kommunens tab på udligningssiden.

"Det er vigtigt med en diskussion af utilsigtede tilskyndelser af udligningsordningen, da kommunerne de kommende år får større frihedsgrader i den aktive beskæftigelsesindsats og dermed større mulighed for at reagere på tilskyndelserne," siger Carl-Johan Dalgaard.

Det er samme konsekvens, der gør sig gældende for flere af de andre 14 socioøkonomiske kriterier, fordi kriterierene resulterer i ganske store udligningsbeløb.

Godt for den samlede økonomi - skidt for den enkelte kommune

Vismændene er dykket ned i, hvilke incitamenter kommunerne har for at få ledige borgere i beskæftigelse, når konsekvensernes for kommunens udligning også er regnet med. Ifølge beregningerne, forbedres de samlede offentlige finanser generelt med omkring 275.000 kroner, når en kontanthjælpsmodtager får arbejde over 25 timer om ugen. Men så prangende er regnestykket ikke for kommunekassen. Her drejer det sig om ca. 75.000 kroner.

Men for borgere der overgår til beskæftigelse i under 12 timer om ugen, oplever kommunerne i gennemsnit et nettotab. Det skyldes, at det udligningsbeløb kommunen mister er det samme, uanset om personen får en høj eller lav indkomst når de kommer i beskæftigelse. Samtidig er de ekstra skatteindtægter ved lavt timetal relativt begrænsede.

Kommuner med mange borgere i fleksjob rammes også, da de fortsat betaler løntilskud, samtidig med at deres beløb fra udligningssystemet bortfalder. Dermed opstår paradokset: Mens staten og de offentlige finanser som helhed vinder på den øgede beskæftigelse, kan den enkelte kommune tabe på at hjælpe nogle ledige i få timers beskæftigelse.

I grafen herunder kan du se, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, der har resulteret i enten nettotab, eller gevinst, efter overgangen til enten fleksjob eller anden beskæftigelse.

Kilde: Diskussionsoplæg Dansk Økonomi, efterår 2025

Det Økonomisk Råd har dog ikke kunne finde noget belæg for, om de 'negative tilskyndelser', som de benævner dem, har påvirket kommunernes indsats når det kommer til beskæftigelsesindsatsen de seneste år. De kommer dog med flere bud på, hvorfor. Den ene er, at kommunernes kassebeholdninger har været stigende de sidste år.

"Rigelig likviditet i kommunerne kan have betydet, at gevinsten ved at opnå et højere nettoudligningsbeløb har været begrænset i mange kommuner, og at udnyttelse af utilsigtede tilskyndelser dermed ikke er nødvendig," står der i rapporten.