- Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

Kommuner udbetaler milliarder til forældre med børn med skolevægring

Udgivet: 22/09/2025

Del artiklen:

Landets kommuner udbetalte sidste år 2,5 milliarder i tabt arbejdsfortjeneste til forældre med børn, der ikke kommer i skole eller daginstitution, og derfor må være hjemme.

Det skriver DR på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Kommunernes udgifter er steget med én milliard kroner siden 2019, viser tallene, der er renset for inflation. Værst står det til i Rebild Kommune, hvor 3,6 procent af alle forældre i kommunen fik tabt arbejdsfortjeneste. Kommunens udgifter for tabt arbejdsfortjeneste var sidste år på 18,8 millioner kroner.

Ifølge DR går pengene blandt andet til forældre med børn med svære funktionsnedsættelser som fysisk handicap og kroniske lidelser, men også med skolevægring. Skolevægring er, når børn og unge ufrivilligt ikke kan eller vil gå tilstrækkeligt i skole. Årsager til dette omfatter eksempelvis angst, udfordringer i familien eller generel mistrivsel.

I dag er det hver femte elev i folkeskolen, der har et bekymrende højt fravær på mere end ti procent. Det er næsten en fordobling på ti år, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet ifølge mediet.

TB

Fik du læst?

Kommunernes udgifter til specialundervisning stiger mere end forventet

Sidst opdateret: 22/09/2025 - 11:51

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]