
- Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
K-borgmestre til partiformand: Vær klar på at gå med i en regering over midten
Udgivet: 22/09/2025
Kan det ikke blive til en borgerlig statsminister efter næste folketingsvalg, skal Mona Juul og De Konservative være klar til at deltage i en ny regering over midten.
Sådan lyder opfordringen fra en række konservative borgmestre til deres formand, Mona Juul.
Det skriver Altinget, der har talt med borgmestrene i forbindelse med parties landsråd i København i weekenden.
"Vi skal være med om bordet, hvor vi kan træffe de nødvendige beslutninger for Danmark. Det er langt at foretrække, at vi kan få en blå regering. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, så må vi se, hvor vi kan få den maksimale indflydelse," siger borgmester i Vejen Frank Schmidt Hansen til Altinget.
Borgmestrene - der foruden Frank Schmidt Hansen omfatter borgmester i Aabenraa Jan Riber Jakobsen, borgmester i Rudersdal Ann Sofie Orth, borgmester i Sorø Gert Jørgensen og borgmester i Hørsholm Morten Slotved.
Før sommerferien meldte Mona Juul ud, at hun peger på Troels Lund Poulsen (V) som statsminister. Hendes håb er at genetablere VK-aksen.
TB
Sidst opdateret: 22/09/2025 - 11:38












































