Et politisk flertal vedtog torsdag en ny klimastrategi for de næste ti år for Københavns Kommune, som gennem en række målsætninger skal mindske byens globale klimaaftryk.

Det skriver NB-Forsyning & Klima.

Klimastrategien for 2035 skal medvirke til, at København som geografisk område skal være klimapositiv; at kommunen vil optage mere CO2, end den udleder ved hjælp af CO2-fangst. I så fald vil København være den første CO2-neutrale hovedstad. Strategien erstatter den tidligere strategi fra 2015.

Københavns overborgmester Lars Weiss (S) kalder aftalens mål for "ambitiøst" og "noget, som vil vække opsigt både hjemme og i udlandet" i en pressemeddelelse. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) er glad for, at politikerne i fællesskab har vedtaget en ny strategi.

"Nu skal vi som politikere føre ambitionerne ud i livet. Jeg er stolt over, at vi som en af de første byer ikke kun kigger til kommunegrænsen, men arbejder for at reducere Københavns globale klimaaftryk og for at skabe en klimapositiv hovedstad. Men en strategi er ikke nok. Der skal klimahandling til hvert eneste år, hvis vi skal nå i mål," siger hun.

I hovedtræk er strategiens målsætninger - foruden målet om negative nettoudledninger - at Københavns globale klimaaftryk skal halveres. Det skal ske ved, at de forbrugsbaserede udledninger reduceres med 50 procent. Det samme skal Københavns Kommunes globale klimaaftryk fra egne indkøb.

Klimaindsatser målrettet københavnernes købe- og kostvaner er udeladt

Københavns Kommune har nedfældet to delmål på fødevareområdet i klimastrategien, der lyder på, at madspild fra husholdninger, institutioner og erhverv skal reduceres markant, mens forbrug af kød og mejeriprodukter skal falde markant frem mod 2035. De delmål er dog ikke med handleplanen for de kommende tre år, men altså stadig en del af den tiårige klimastrategi.

Læs en større artikel på NB-Forsyning & Klima.