
(Genrefoto). - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Næsten umuligt at spå om valget: Stadig stemmer at hente på valgdagen
Alt kan ske i en kommunalvalgkamp. Professor Ulrik Kjær sætter konkrete tal på, hvor mange vælgere der først tager deres endelige beslutning på dagen, hvor de går i stemmeboksen.
Udgivet: 08/09/2025
Kampen om vælgerne til kommunalvalget fortsætter helt op til valgdagen, hvor 14 procent af vælgerne først endeligt beslutter, hvor de vil sætte deres kryds.
Op mod valg er det en fast præmis, at der kommer prognoser og analyser ud. Men man skal ikke tage dem for så gode varer, at det påvirker ens kommende valgkampagne. Der er nemlig mange stemmer at hente helt ind i slutspurten og endda på valgdagen.
Nogle har den holdning, at folk på forhånd nogenlunde ved, hvor de ligger, og at valgkampen ikke betyder så meget. Den analyse kan man godt pakke sammen, for det passer simpelthen bare ikke.
Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved SDU og forsker i kommunalvalg
Sådan lyder det fra Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved SDU og forsker i kommunalvalg. Alt kan nemlig ske, og det er svært at forudse, hvordan valgkampen udspiller sig.
Ulrik Kjær har undersøgt, hvornår vælgere har besluttet sig for, hvor de sætter deres kryds.
Hans forskning viser, at der er meget at vinde i valgkampens sidste måned - og endda på selve valgdagen. 60 procent har ikke besluttet sig en måned før valget. 14 procent beslutter sig først endeligt på selve valgdagen, 28 procent i den sidste uge og 40 procent mere end en måned før.
"Det er ærgerligt, hvis der er nogle kommuner eller partier, hvor man stoler så meget på prognoser fra forskellige steder, at man aflyser sin valgkamp. Det er jo helt bizart, at man har set forskellige spidskandidater rundt omkring næsten give op, når de ser prognoser," siger han til NB-Kommune og uddyber:
"Pernille Rosenkrantz-Theil har snakket en masse om, at Socialdemokratiet får et sviende valgnederlag, og der vil jeg sige, jo tættere på valget de kommer og jo mindre de får rettet skuden op, desto større chance er der for, at de får et dårligt valgresultat. Men da de tidligere snakkede om det, som om kommunalvalget i København var tabt, så rev jeg mig lidt i håret, fordi hvis de laver en god kampagne, så havde de da alt andet tabt det valg," siger han og henviser til, at Pernille Rosenkrantz-Theil tidligere på året og allerede sidste år ytrede til blandt andre DR, at det vil blive "tæt på umuligt" at få overborgmesterposten.
"Det er spændende med prognoser, så jeg synes ikke, at vi skal holde op med at gætte, for mange af dem vil komme til at ramme godt," siger han.
"Nogle har den holdning, at folk på forhånd nogenlunde ved, hvor de ligger, og at valgkampen ikke betyder så meget. Den analyse kan man godt pakke sammen, for det passer simpelthen bare ikke."
Mange ubekendte
Ulrik Kjær fremhæver en række faktorer, som gør, at det er noget usikkert at spå om valget.
KV21-resultaterne kan man ikke helt læne sig op ad, for det kommer i høj grad an på, hvordan det er gået i kommunen på diverse områder siden det seneste valg. Samtidig kan man ikke regne med, at udviklingen vil følge de landspolitiske resultater, da vælgerne til kommunalvalg i højere grad stemmer på personer med lokale mærkesager. Nogle vælgere kan være flyttet kommune og derfor være ubekendte i puslespillet af stemmer. Og nogle kandidater genopstiller ikke, og nogle stemte man kun på på grund af en specifik mærkesag, som ikke længere er aktuel.
Samtidig bemærker han, at en stor del af vælgerne ikke interesserer sig for kommunalpolitik, indtil valgkampen bliver synlig i gadebilledet.
"Mange kandidater tager jo rigtig meget udgangspunkt i, hvordan det gik ved seneste valg i kommunen, og synes de selv, det kører godt i øjeblikket, så kan de lægge lidt til, og synes de, det kører dårligt, så kan de trække lidt fra," siger han og tilføjer:
"Der siger jeg i al stilfærdighed, at den måling kan man altså ikke bruge til ret meget fire år efter. Folk er flyttet ind og ud af kommunen, nogle har skiftet politisk stillingtagen til et eller andet, fordi deres skole er blevet nedlagt, eller fordi de har fået en vindmølle i baghaven. Så det er godt nok en meget, meget usikker måde at måle det på."
Han påpeger, at vælgerne ikke går og tænker på kommunalpolitik i samme omfang, som dem der for eksempel laver prognoserne.
"Det vil sige, at vi skal altså helt derhen, hvor der begynder at komme valgplakater op, hvor der er vælgermøder, og hvor de lokale medier giver den fuld gas,og kommer med alt det, politikerne sidder og forbereder. Vi skal derhen før rigtig mange vælgere egentlig begynder at tænke over, hvem vil jeg stemme på," siger han.
"Og det er derfor, jeg siger, at det skal vi lige huske. Fordi så må hvert gæt, der er lavet i dag, det må godt nok være usikkert."
Som NB-Kommune tidligere har beskrevet, kan emner helt udenfor kommunalpolitik også ende med at blive jokere i valgkampen.
Det er lige nu aktuelt med konflikten i Gaza, der får flere kommunalpolitikere til at ytre deres holdning offentligt.
"Alt kan være en joker i en kommunalvalgkamp. Det er det forfærdelige og det smukke på samme tid," siger han.
Kampen om vælgerne
14 procent af vælgerne beslutter sig først på selve valgdagen.
28 procent har besluttet sig i den sidste uge før valget.
60 procent har ikke endeligt besluttet sig en måned før valget.
Sidst opdateret: 08/09/2025 - 10:05
Temaer: KV25













































