Spidskandidaten for SF i København, Sisse Marie Welling, har meldt sig ind i valgkampen med et forslag om, at kommune skal investere 10 milliarder i 10.000 billigere boliger i København, skriver flere medier.

Forslaget får kritik for at være urealistisk at indfri. Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter, som er en del af Realdania, tror ikke, at forslaget er gangbart og understreger, hvor komplekst et problem man står overfor i København.

"Det er et vidt problem, og det er ikke så let at løse en kommunal valgkamp i løbet af et par måneder," siger Curt Liliegreen til NB-Kommune om boligmanglen i København, hvor en lang række regler og rammer inddæmmer kommunens handlemuligheder.

Om sit forslag siger Sisse Marie Welling til DR:

"Vi vil gerne sikre, at københavnerne kan blive boende i København. Alt for mange bliver presset ud af byen."

Det er ikke første gang, at politikere har forsøgt at løse problemet. Daværende overborgmesterkandidat Ritt Bjerregaard (S) gik i 2005 til valg på få bygget 5.000 boliger til 5.000 kroner i København, men den vision lykkedes ikke.

Nu forsøger Sisse Marie Welling med sit forslag, hvor pengene skal investeres gennem selskabet By & Havn, som kommunen ejer 95 procent af og staten ejer 5 procent af, til at opkøbe eksisterende boliger. Og det er direktøren skeptisk over for.

"Jeg mener ikke, at det er realistisk. Jeg vurderer, at det her er en rød klud i hovedet på alle blå partier i dag. Fordi nu har vi jo ikke været vant til, at kommunen driver udlejning på den måde. Nogle vil mene, at det bare ikke er kommunens opgave at gå ind og drive det og påføre private konkurrence," siger Curt Liliegreen og tilføjer:

"Det tror jeg er stærkt problematisk, fordi By & Havn jo er et interessentselskab, hvor staten og kommunen er sammen. Og det vil sige, så skal staten, den danske stat, til at drive udlejningsvirksomhed for København. Det, der er problematisk, er, at staten skal jo sådan set varetage boligopgaver i Danmark og ikke kun i København, og det virker som en mærkelig rollefordeling at tage," siger han og uddyber, at kommuner som Lolland, Tønder eller i Nordfyns Kommune, i landsdelene Vestjylland, dele af Nordjylland kan siges at have større udfordringer med boliger.

Curt Liliegreen har fulgt boligmarkedet længe. Inden han blev direktør i Boligøkonomisk Videncenter var han cheføkonom i Entreprenørforeningen, administrerende direktør i Byggeriets Evalueringscenter og rådgiver for Realdania.

Massivt tab for kommunen

Der er omfattende lovgivning på området for blandt andet husleje. Boliger, der er taget i brug før 1992, har en fastsat husleje, så der kan SF's mål ikke sættes i spil. Derfor kan man skele til boliger fra efter 1992, og der kan man beslutte at sætte huslejen lavere.

Dog vil det potentielt resultere i massive konsekvenser for kommunens økonomi.

"Hvis vi nu tænker tilbage til, hvad formålet egentlig er med det her, så vil jeg sige, at hvis du køber de her gamle ejendomme, de er jo billige i forvejen. Det er jo de sidste betalbare boliger, vi har i Danmark. Så det giver jo så ikke nogen mening, hvis du kunstigt nedsætter husleje yderligere," siger Curt Liliegreen og tilføjer, at hvis huslejen sænkes, så falder ejendommenes værdi.

"Hvis de har købt dem for 10 milliarder, så er de ikke 10 milliarder værd mere. Så skal de bogføres til en lavere værdi, fordi det afkast, du får af dem er jo markant mindre. Og så skal du altså tage et tab ind på bogen, og det bliver stort. Det er voldsomt, det er mange penge for kommunen, ejendommene bliver måske det halve værd."

"Det tror jeg ikke, hun har tænkt over med forslaget. Men jeg mener, at det er dybt useriøst og problematisk, hvis nogen vil værdiansætte dem til 10 milliarder, hvis de ikke kan opkræve en høj husleje."

En anden løsning

Curt Liliegreen påpeger samtidig, at nogle vil stille sig enormt kritisk over for, at kommunen skal styre lejeboligmarkedet i et sådant omfang.

"Det er et skråplan, fordi hvad bliver så det næste, kommunen skal overtage?"

Han kigger mod udlandet, hvor kommuner har en model, hvor de støtter private byggeprojekter og samtidig kompenserer developere for en del af udgifterne, for eksempel at de kan købe grunde billigere mod at de for eksempel giver en billigere husleje for en periode. Dog er det ikke en holdbar løsning.

"Det er simpelthen et kæmpe problem, som ikke har nogen nem løsning. Så havde man jo fundet den andre steder i verden," siger han og tilføjer, at befolkningstilvæksten i København kommer en masse udfordringer:

"Politikerne kæmper med, at der hele tiden er en stigende befolkning i København. Og det giver et enormt pres på boligmarkedet, og det presser huslejer og priser op de steder, hvor markedet kan reagere. København har fået 160.000 flere indbyggere siden finanskrisen," siger han.