Lokalmedierne under JFM, Jysk Fynske Medier, stopper med at bringe politiske annoncer på deres digitale platforme. Udmeldingen fra mediekoncernen kommer efter at brancheorganisation for private danske medievirksomheder, Danske Medier, her til morgen har sendt en orientering til medlemmerne om, at man ikke kan anbefale medierne at bringe politiske annoncer.

Det skyldes den nye EU-forordning, der træder i kraft godt en måned inden kommunal- og regionalvalget. Den stiller krav til gennemsigtighed om, hvem der står bag politisk reklame, og den har til hensigt at fremme demokrati.

”Vores råd til vores medlemmer er, at når det gælder de digitale annoncer, er der en væsentlig juridisk risiko," siger administrerende direktør Dicle Duran til NB-Kommune og fortsætter:

"Og når det gælder de fysiske annoncer, bliver vi nødt til at have en bekendtgørelse og vejledning. Lige nu kan vi ikke give vores medlemmer sikkerhed. Og det er en super ærgerlig situation, de står i, fordi valget er lige om hjørnet. Så vi vil rigtig godt have, at demokratiet får de informationer, demokratiet skal have, og borgerne bliver nået bredt. Og det kan borgerne ikke, som det er nu," siger hun og tilføjer, at de private medier også går glip af vigtige annonceindtægter.

Politikere får svært ved at nå unge vælgere

Det vil især skade de politiske kandidaters mulighed for at målrette deres markedsføring til lokale vælgere frem for at skyde med spredehagl og i særdeleshed deres forsøg på at nå unge vælgere.

"Hvis du er byrådskandidat, kommer du til at ramme skævt ind i dine målgrupper, fordi der er vælgere i området, som du ikke kan tilgå. I dag er det sådan, at hovedparten af de unge vælgere er meget aktive i digitale medier og ikke på print. Lokalpolitikerne får svært ved at kommunikere til yngre vælgere. Hvis du ikke kan købe digital annoncering, hvordan skal du snakke til de mennesker, få de budskaber ud?", siger direktør fra JFM-ejede Step Network, Richard Wraae, der er inde i problemstillingen.

Flere forhindringer

Kravene i den nye EU-forordning skaber forhindringer for mediers afvikling af annoncer. Der mangler understøttende ad-tech-systemer, og Google har meddelt, at man ikke længere kan afvikle politiske annoncer gennem platformen Ad Manager, som mange danske medier benytter sig af.

Derudover er der en problemstilling omkring samtykke, hvor en politisk reklame ifølge Datatilsynet vil kræve et særskilt samtykke fra den enkelte bruger, før den må vises.

Hvor Danske Medier fraråder, at medierne bringer digital politisk annoncering, så er det ikke endeligt afklaret, hvordan man skal afvikle politiske annoncer på print, i radio og på outdoor-platforme. Brancheorganisationen håber, at der når at komme en bekendtgørelse samt en vejledning inden kommunalvalget, så det står klart for medierne, hvilke krav de skal opfylde.

Hører under to ministre

"Jeg opfordrer kulturministeren til at smide alt, hvad han har i hænderne og skrive til EU-kommissionen, at forordningen skal enten udskydes eller også skal medierne friholdes, så vi kan komme videre hurtigst muligt," siger Dicle Duran fra Danske Medier.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har i slutningen af april skrevet til EU-Kommissionen og bedt om at få udsat forordningen, indtil videre uden held, og han arbejder på at udskyde de eventuelle sanktioner, som følger med de nye regler.

I en orientering til Kulturudvalget i maj skrev ministeren blandt andet, at det er "blevet vurderet, at det vil være i overensstemmelse med forordningen om politisk reklame at indføre sanktionsbestemmelserne med ikrafttrædelse den 1. januar 2026, det vil sige efter kommunalvalget d. 18. november 2025 (...). At sætte sanktionsbestemmelserne i kraft den 1. januar 2026 betyder dog, at der ikke vil kunne straffes for overtrædelser af forordningen foretaget før den 1. januar 2026".

Men det er i givet fald ikke de eneste sanktioner, der skal udskydes, mener Danske Medier. Det vil også dreje sig om eventuelle sanktioner fra Datatilsynet, som sorterer under justitsministeren.