En lille, men forholdsvis vigtig, detalje, får stor betydning for de forudsætninger som kommunerne ender med, når de skal indfri regeringens nye ambitioner på daginstitutionsområdet. For flere af landets kommuner kan udmøntningen af det nye forslag nemlig betyde forskelle i millionklassen.

Det viser en opgørelse, som NB-Økonomi har lavet.

Årsagen er, at regeringen står med to valg, når det kommer til udmøntningen af de 1,1 milliarder kroner, som skal gå til at løfte kvaliteten i landets dagsinstitutioner. Tidligere er den slags varige løft eller tilskud enten tildelt efter indbyggertal eller efter en række kriterier. Den model gik den tidligere S-regering dog imod på netop børneområdet, dengang minimumsnormeringerne blev udmøntet gennem puljer.

Minimumsnormeringer var pulje-land

Gives pengene i stedet gennem bloktilskuddet, kan kommunerne i princippet selv bestemme, hvad pengene skal bruges til. Netop for at sikre, at midlerne fra aftalen om minimumsnormeringer gik til netop dét, blev pengene udmøntet i form af puljer, baseret på kommunernes børnetal. Med andre ord, så skrev regeringen ende-destination på pengene, hvilket der ellers ikke er den største tradition for i et land med så stor grad af kommunalt selvstyre.

Borgmester i Brønderslev, Venstres Mikael Klitgaard, siger til NB-Økonomi:

"Det ville have været nemmere, hvis regeringen bare havde givet os de penge i økonomiaftalen, men hvis man på Christiansborg vil give det her område flere penge, så er det da en god ting, også selvom det er med den her form for detailstyring."

Afhængig af hvilken model regeringen lægger sig fast på, får det konsekvenser for kommunernes muligheder for at indfri regeringens ambitioner. Hvis regeringen giver pengene ud over bloktilskuddet, vil det andet lige, være en gevinst for kommuner med et lavere børnetal end landsgennemsnittet.

I en kommune som Skive vil man eksempelvis modtage 6,7 millioner kroner, hvis pengene kommer på baggrund af børnetallet, men 8,1 millioner kroner, hvis de udmøntes via blokken. Altså en forskel ca. 1,4 millioner kroner. Omvendt, så ville Egedal Kommune få 2,1 millioner kroner mere, hvis regeringen vælger en puljemodel på baggrund af børnetallet.

I kortet herunder er farverne opgjort efter børnetals-metoden, omregnet til et beløb pr. indbygger. Du kan holde musen over en kommune for at få se, hvilken af de to metoder en kommune ville vinde mest på.