Efter Henning Haahr Pedersen, tidligere kommunaldirektør i Varde Kommune, blev fyret efter blot ti måneder på posten, fik han 1,5 års løn med sig. Det inkluderer løn i den periode, han er fritstillet, fratrædelsesgodtgørelse og feriegodtgørelse og beløber sig til i alt 3,48 millioner kroner. 

Det viser en beregning lavet af JydskeVestkysten på baggrund af en aktindsigt. 

Kommunens udgifter til den tidligere kommunaldirektør vækker forargelse hos modtageren selv. 

“De har sendt halvandet års løn efter mig, tak for det. Men som borger er jeg pikeret. Ret beset burde nogen få de 22 politikere til at betale af egen lomme. De gør det kun, fordi de sidder på fællesskabets kasse,” siger Henning Haahr til JydskeVestkysten.

Ordningen med fratrædelsesgodtgørelser har ikke den rette balance, mener KL's formand for Løn- og Personaleudvalget, Michael Ziegler (K), og peger på, at netop eksemplet fra Varde viser ubalancen i ordningen.

"Jeg er altid forsigtig med at udtale mig om konkrete eksempler, men det er et godt eksempel, som understreger vores pointe. Og jeg er glad for, at han faktisk også selv siger, at det er skævt, for det vil være den almindelige oplevelse hos borgerne," siger formanden, som også er borgmester i Høje-Taastrup, til NB-Kommune.

For at undgå, at kommunale chefer ender med at få godtgørelse for en længere periode, end de har været ansat, understreger Michael Ziegler, at en trappemodel fortsat er ønsket fra KL:

"Jeg kan ikke sige konkret, hvilke krav vi stiller til de kommende overenskomstforhandlinger, men sidst foreslog vi en trappemodel, så man får mere i godtgørelse, jo længere man har været ansat," siger han og fortsætter:

"Vores holdning er uændret, så vi er fortsat meget kritiske over de her meget korte ansættelser, hvor man får en noget høj fratrædelsesgodtgørelse - det har jeg svært ved at forklare og forsvare."

Han mener, at en sådan model vil kunne skabe balance for de ansatte, hvor man skal have en løn, der afspejler den position, man sidder i som kommunal chef.

"At man kan få meget store beløb efter få måneder, det er simpelthen ikke rimeligt. Men det er rimeligt, når man er ansat i højeste niveau, hvor man er mere udsat, at der er en risikopræmie, der skal betales for det, og netop derfor argumenterer vi for trappemodellen," siger han og afslutter:

"Der er ingen tvivl om, at det er penge, der går fra den almindelige velfærd, og hvis man ikke føler, at man kan stille sig op og forsvare det, så er det måske ikke helt rimeligt, er det ræsonnement vi har i KL."

Kommunerne kan ikke gøre noget

Preben Friis-Hauge, byrådsmedlem for borgmesterpartiet Venstre og formand for plan- og teknikudvalget i Varde Kommune, understreger, at ordningerne for fratrædelser ikke er noget, som den enkelte kommune kan gøre meget ved. 

"Den måde, det kører på, er et vilkår under de nationale overenskomster, så det er ikke noget, vi som enkelt kommune kan gøre ret meget ved," siger han og fortsætter:

"Regelsættet er sådan, at efter prøveperioden på omtrent tre måneder, så er du så at sige gift med den ansatte. Så gælder vilkårene i kontrakten, og sådan er det bare. Jeg tænker ikke, at det lå i kortene, at det skulle vise sig, at vi havde brug for en anden profil, men det viste det sig så, at vi havde - og det havde jo haft nogle andre konsekvenser, hvis man havde beholdt ham," siger Preben Friis-Hauge om afskedigelsen af Henning Haahr Pedersen.

Som NB-Kommune tidligere har beskrevet, har der været stor udskiftning i direktionen i Varde i år. Preben Friis-Hauge fortæller, at de to ud af tre direktører, som forlod kommunen under Henning Haahr Pedersen, gjorde det inden de vidste, at byrådet ville afskedige Henning Haahr Pedersen, men han vil ikke komme årsagerne nærmere. 

"De to skiftede uafhængigt af hinanden og de søgte væk, længere er den ikke," siger han og afslutter: 

"At Varde skulle være en gennemgangsbanegård, hvor man er ligeglad med borgernes penge, det synes jeg er en fejlopfattelse."