Lemvig Kommune har i alt betalt tæt på en million kroner ekstra til tre kommunalpolitikere i løbet af tre år, fordi de har valgt at benytte ordningen, der giver byrådsmedlemmer mulighed for erstatning ved tabt arbejdsfortjeneste.

Penge, der ifølge 1. viceborgmester i Lemvig Kommune, Lone Pilgaard Sørensen (S), burde have været brugt på at servicere borgerne i kommunen.

"Det er en skævvridning. Det er ikke rimeligt over for de kollegaer, der får det faste vederlag. Det er heller ikke rimeligt over for borgere, som går glip af en ydelse, fordi vi bruger pengene på ekstra vederlag til politikerne," siger hun til NB-Kommune.

Lone Pilgaard Sørensen stemte sammen med resten af byrådet imod at beholde ordningen. Men Venstre alene kan mønstre et flertal på 11 mod 10 i den vestjyske kommune, og derfor består den i næste valgperiode.

Det er særligt i forhold til selvstændige, at hun ser et problem med ordningen, fordi den tabte arbejdsfortjeneste, modsat for en lønmodtager, ikke er beregnet ud fra en fast timeløn.

De selvstændigt erhvervsdrivende kan selv udregne erstatningskravet for deres tabte arbejdsfortjeneste, og det er forskelligt fra kommune til kommune, om der skal medfølge en revisorerklæring eller ej, som kommunen i øvrigt betaler for.

I sidste ende er det byrådet, der beslutter, om erstatningskravet er tilstrækkeligt dokumenteret.

"Jeg vil understrege, at vores kritik handler om principper og ikke personer," siger hun og fortsætter:

"Lige så snart selvstændige træder ind ad døren til et møde, så går man ud fra, at de har lidt et tab, hvorimod en lønmodtager skal kunne dokumentere det."

I stedet for foreslår Lone Pilgaard Sørensen, at man som selvstændig burde kalde en afløser ind i den periode, man sidder til møde, og så kunne man få erstatning, der svarede til udgifterne til afløseren.

Men det holder ikke, mener byrådsmedlem for Venstre, Bent Graversen, der har benyttet ordningen som selvstændig landmand.

"Hvilken afløser skulle man så have ind? Jeg har kørt ud af gårdspladsen ret mange gange og ringet efter hjælp til at få løst en specialopgave, som jeg måske selv kunne løse, men som min medhjælper ikke kunne. Så har du altså en hasteordre, hvis et foderanlæg står stille, og så koster det 5.000 kroner, inden de står i gårdspladsen," siger han til NB-Kommune.

Ordning er vigtig for rekruttering

Bent Graversen fortæller, at det blandt andet er for de små og mellemstore virksomhedsejeres skyld, at han har stemt for, at ordningen skal bevares. De har nemlig ofte en udfordring med at få passet deres arbejde samtidig med, at de sidder i byrådet, mener han.

"Uligheden opstår, hvis du sorterer en hel masse fra, fordi det ikke er attraktivt at være der. Du ender bare med at sortere nogen fra, som ikke vil kunne deltage på grund af økonomi, hvis du ikke har den ordning," siger han og fortsætter:

"Vi i Venstre-gruppen er helt enige om, at det her er et tilbud, vi skal give, så vi kan få et bredere felt at rekruttere kandidater i."

I den socialdemokratiske byrådsgruppe så man gerne ordningen afskaffet, og budskabet er klart: Lige løn for lige arbejde.

"Jeg synes, at man skal have samme vilkår, samme incitament og samme vederlag for at sidde i en kommunalbestyrelse og lave det samme arbejde," siger Lone Pilgaard Sørensen.

En ting, de to dog kan blive enige om, er, at der generelt er for dårlige vederlagsvilkår for byrådsmedlemmer.

"Generelt er vores vederlag meget lavt, men det er jo ikke os, der skal bestemme, hvad vi skal have, men jeg synes, at det er det, der sker lige nu," siger Lone Pilgaard Sørensen.

I hvert fald første del af den pointe kan Bent Graversen tilslutte sig.

"Hele honoreringen er ikke tidssvarende, for hvis du går ned på halvtid, og så bruger resten af din arbejdstid på det her, så får du jo hverken feriepenge eller pension i den honorering, du får her," siger han.