I 2023 sendte KL's bestyrelse et brev til indenrigsminister Sophie Løhde (V), hvor den opfordrer til, at ministeren fjerner muligheden for, at medlemmer af byrådet kan vælge at modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved at ændre den kommunale styrelseslov. NB-Kommune er i besiddelse af brevet.

"KL’s bestyrelse finder imidlertid, at tiden er løbet fra vederlæggelse af kommunalbestyrelsesmedlemmer med erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er der flere grunde til," står der i brevet.

Det beskrives videre, at reglerne i ordningen er komplicerede og administrativt tunge, og at der er vanskelige dokumentationskrav for selvstændige, der kan opleves som bureaukratiske.

Kommunalpolitikere kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de kan dokumentere, at de har været nødt til at afbryde deres ordinære arbejde til fordel for byrådsarbejdet.

I december 2023 blev en lovændring vedtaget, og med den blev muligheden ikke helt fjernet, men nu skulle byrådene tage stilling til, om de ville beholde ordningen, der giver mulighed for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, senest 6 måneder før valgperioden slutter - den 30. juni 2025.

Derfor har alle kommuner - med undtagelse af Frederikshavn og Frederiksberg - nu taget stilling til spørgsmålet. Og selvom KL's bestyrelse i 2023 ønskede ordningen fjernet helt, er det kun en tredjedel af kommunerne, der har afskaffet den.

Gennemgang viser

Efter NB-Kommunes gennemgang af referater fra alle kommuners byrådsmøder står det nu klart, at 66 kommuner beholder ordningen, 30 aktivt har stemt for at fjerne den, mens Frederiksberg og Frederikshavn mister muligheden ved ikke at have stemt om det.

Frederiksberg Kommune har oplyst følgende:

"Frederiksberg Kommunalbestyrelse benytter sig ikke af muligheden for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og blev senest oplyst om reglerne ved mødet den 28. april 2025 i Magistraten."

Politisk og Administrativt Sekretariat i Frederikhavns Kommune skriver, at byrådet ikke har taget stilling til sagen, fordi der ikke var nogen tilbagemelding fra byrådsmedlemmerne, efter de var blevet orienteret om de nye regler.

Hvis man vil modtage tabt arbejdsfortjeneste som byrådsmedlem, er det betinget af, at det faste årlige vederlag bliver reduceret med omkring 25.000 kroner efter dette års reguleringsprocent. Den tabte arbejdsfortjeneste er begrænset til 2.275 kroner pr. dag i 2025, medmindre man bruger mere end fire timer på byrådsarbejdet, hvor beløbet fordobles.

I kommuner, hvor ordningen beholdes skal byrådsmedlemmer i hvert regnskabsår tage stilling til, om de ønsker det almindelige faste vederlag eller ordningen med tabt arbejdsfortjeneste.

Penge at hente

Flere kommuner har også vedlagt regnskab over, hvad det har kostet dem at tilbyde tabt arbejdsfortjeneste. De viser, at der er penge at hente for byrådsmedlemmerne ved at vælge ordningen.

Mest markant er det i Lemvig Kommune, hvor tre medlemmer har brugt ordningen i 2024, 2023 og 2022. Det har medført en samlet merudgift til vederlag på 953.964 kroner i de pågældende år.

I Struer har man i samme årrække betalt i alt 319.770 kroner ekstra i vederlag til politikere, der modtager tabt arbejdsfortjeneste.

Lidt længere nordpå har det i Hjørring Kommune medført en merudgift på 143.000 kroner fordelt på fire medlemmer siden valgperiodens start frem til den 31. maj 2025.

Artiklen fortsætter under kortet.

Tung administrativ opgave

I Halsnæs Kommune har man fjernet ordningen, og i referatet beskrives det, at den ikke har været brugt. Samtidig mener direktionen, at ordningen er administrativ tung og derfor anbefales fjernet.

Også i Nyborg Kommune fjernes ordningen og beskrives som en tung opgave. Her har den heller ikke været i brug.

Det er dog vidt forskelligt, hvordan man forholder sig til ordningen. I nogle kommuner beholder man den, selvom den sjældent eller aldrig har været i brug.

I både Brøndby og Egedal fjerner de ordningen, selvom administrationen anbefaler at beholde den, mens man i Vejen beholder ordningen, selvom administrationen anbefaler at fjerne den.

I flere af landets byråd har man også taget stilling til, om indberetningen af tabt arbejdsfortjeneste skal ske med en erklæring fra en uafhængig revisor.

I kommuner som Helsingør, Næstved, Skive og Aabenraa har de fjernet kravet om revisorerklæring. Lovgivningen siger, at det er byrådet, der afgør, om erstatningskravet kan anses for at være dokumenteret.