Affaldssortering har fyldt en del i den politiske sommerdebat. Martin Ågerup fra bevægelsen 1spand.nu, der arbejder for at fremme central sortering, har skrevet kronikker og givet interview i flere dagblade, mens kommunalbestyrelsesmedlem Anders Storgaard (K) fra Frederiksberg har været en af de stærkeste kommunale fortalere for et opgør med kildesorteringen inden for hjemmets fire vægge.

Sammen med partikollega Fasael Rehman foreslår han kommunens Miljø- og Trafikudvalg "at genoverveje den måde, vi sorterer affald på". Forslaget indebærer, at forvaltningen skal lave en analyse af potentialet for central sortering af for eksempel plast, og hvis analysen viser positive resultater, skal Frederiksberg bede om at blive frikommune for centralsortering - eventuelt sammen med andre kommuner.

Frederiksberg Kommune har i et notat, som Anders Storgaard har offentliggjort, opgjort prisen på at spare 1 ton CO2 ved at indsamle og genanvende plast til 23.580 kroner med den nuværende metode. Regnestykket baseres dels på Brancheforeningen Cirkulærs generiske klimafaktorer for indsamling og genanvendelse, og dels på kommunens udgifter til at indsamle og behandle de forskellige fraktioner. For plast koster det 6.900 kroner at indsamle og behandle 1 ton plast, hvoraf indsamlingen udgør knap 70 procent.

Ikke kun kommuneøkonomi

Selvom notatet intet siger om prisen ved centralsortering af plast, tror Anders Storgaard, at kommunens omkostninger vil blive lavere, hvis plast og mad- og drikkekartoner blev liggende sammen med restaffaldet hjemme hos borgerne på Frederiksberg.

"Når vi i nogle af vores fraktioner har så høje CO2-priser, føler jeg mig meget sikker på, at det må kunne gøres billigere. Det gør jeg blandt andet, fordi vores nuværende system samfundsøkonomisk koster 1,6 milliarder kroner om året," siger Anders Storgaard til NB-Forsyning & Klima med henvisning til en samfundsøkonomisk analyse, som økonom Jonas Herby har lavet for 1spand.nu.

"De tal, som jeg har lokalt, tæller jo ikke borgernes tid eller plads med, som kommer oveni. Så hvis det (central sortering, red.) bare minder om at være konkurrencedygtigt prismæssigt med det system, vi har i dag, sparer vi jo borgerne for enormt meget tid og besvær. Og det har jo også en værdi - det her handler ikke kun om kommuneøkonomi," siger Anders Storgaard.

Anders Storgaard mener, at erfaringerne fra de første år med udvidet affaldssortering viser, at beslutningen fra 2020 om at satse på kildesortering var en fejl.

"Dengang havde man meget lidt tiltro til teknologien og meget høj tiltro til, at man ved skabe en bevidsthed blandt borgerne kunne få dem til at sortere deres skrald bedre. Resultaterne har nu vist, at det er blevet meget dyrere at håndtere de mange fraktiler i kommunerne, at borgerne er meget dårligere til at sortere, end vi havde håbet på, og omvendt er teknologien blevet bedre," siger kommunalpolitikeren, som mener, at diskrepansen mellem de to modeller er blevet større.

"Det er selvfølgelig nemt med bagklogskabens klare lys at sige, det var den forkerte vej at gå nedad. Men der var nu også folk, der sagde det dengang, og jo længere vi er kommet frem, desto mere tydeligt er det, at de forudsætninger, der ligger bag det nuværende system, ikke holder."

Læs en større artikel på NB-Forsyning & Klima.