Her er befolkningstætheden i byerne øget mest siden 2020
Nye data viser, at befolkningstætheden er steget markant i og omkring landets to største byer de seneste fem år. I landets tættest beboede kommune er folketallet pr. kvadratkilometer 12 gange større end i Kalundborg by.
Udgivet: 11/06/2025
Danmark krydsede seks millioner indbyggere i april, oplyste Danmarks Statistik tidligere på ugen. Blev vi spredt ligeligt ud over landet, ville der være cirka 140 personer pr. kvadratkilometer.
Som samfundsudviklingen er, ligger hovedparten af væksten i de største byer - hurtigst går det i hovedstadsområdet og omkring Aarhus. Tilstrømningen af mennesker og udvidelsen af byerne stiller store krav til kommuner og forsyningsselskaber, der også kan opnå stordriftsfordele i driften af spildevands- og fjernvarmesystemer, når folk bor tæt på hinanden.
NB-Forsyning & Klima har analyseret Danmarks Statistik nye data, som blev offentliggjort i går, over befolkningstæthed i landets større byer og sammenlignet med byernes folketal, arealer og befolkningstæthed for fem år siden. Kun den største by med mindst 12.000 indbyggere i hver kommune indgår i analysen
Landets mindste kommune, Frederiksberg, har den højeste befolkningstæthed i landet med over 12.150 indbyggere pr. kvadratkilometer. Københavns Kommune, der også er kendetegnet ved en høj koncentration af etageejendomme, er nummer to med 8.785 indbyggere/km2 - hvilket er dobbelt så mange som den tredjetættest beboede by, Vallensbæk.
Uden for hovedstadsområdet er Aarhus den tættestbefolkede by med godt 3.000 indbyggere pr. kvadratkilometer. Helsingør og Roskilde er med en befolkningstæthed på over 2.500 indbyggere pr. kvadratkilometer mere tæt beboet end både Aalborg (ekskl. Nørresundby) og Odense by med cirka 2.300.
I Randers, Vejle, Kolding og Esbjerg er tætheden under 2.000 indbyggere pr. kvadratkilometer.
Som den eneste større by bor der i Kalundborg by færre end 1.000 indbyggere pr. kvadratkilometer. Koncentrationen af beboere (med folkeregisteradresse) er således 12,5 gange højere på Frederiksberg end i den vestsjællandske industriby.
Byernes geografi (for eksempel tilstedeværelsen af søer og vandløb) og koncentrationen af erhvervsområder spiller ind på tætheden. Byer, hvor en større andel af boligmassen udgøres af fritidsboliger eller bebos af personer, som har folkeregisteradresse et andet sted, vil også få en relativt lav befolkningstæthed.
Definition af byer og arealopgørelser
Arealet for byer beregnes på baggrund af byernes geografiske udstrækning. Byer klassificeres som bebyggelser (polygoner) efter definitionen om, at der ikke må være over 200 meter mellem husene.
Begyggelsespolygonerne aftegnes på et kort. Danmarks Statistik indlæser kortet ved hjælp af koordinater, og afgrænser bypolygonerne (byer) med mindst 200 indbyggere.
Kilde: Danmarks Statistik
Boom på vestegnen
Siden 2020 er befolkningstætheden øget mest i København. Væksten på 554 personer pr. kvadratkilometer skyldes dog ikke alene boligbyggeri, og at der bor flere i lejlighederne, for Danmarks Statistik nedjusterede i 2022 byens areal med 0,9 kvadratkilometer.
Fortætningen er derfor måske mere reel i omegnskommunerne Brøndby, Rødovre og Vallensbæk, hvor der bor 360-400 flere mennesker pr. kvadratkilometer end for fem år siden.
Uden for hovedstadsområdet er befolkningstætheden steget mest i Aarhus, Frederikssund, Solrød, Holbæk, Hillerød og Silkeborg.
I 16 af byerne med mindst 12.000 indbyggere bor der færre mennesker pr. kvadratkilometer ifølge Danmarks Statistiks definitioner. I Nakskov er tilbagegangen størst (minus 58 personer/kvadratkilometer) efterfulgt af Frederikshavn, Varde og Thisted.
Sidst opdateret: 11/06/2025 - 13:06












































