I går formiddag var pressen var samlet i en noget smal korridor hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet til et doorstep.

Her blev Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen præsenteret.

Kommunerne skal afgive 4,2 milliarder kroner til regionerne for de opgaver, som regionerne overtager fra kommunerne som følge af sundhedsreformen.

Det gælder akutsygepleje, specialiseret rehabilitering, patientrettet forebyggelse, dele af den avancerede genoptræning samt akut- og midlertidige pladser.

Og selv om der var smil, taksigelser og tilfredshed for rullende kameraer, så var både KL's repræsentant, formand for KL’s sundhedsudvalg og sundheds- og omsorgsborgmester i København, Sisse Marie Welling (SF), og Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl, af den opfattelse, at også aftalens økonomi var for smal.

Parterne forventer flere penge på bordet

NB-Økonomi har fra flere centrale kilder omkring Danske Regioner forstået, at der ud over, hvad dagens aftale indeholder af økonomi, skal væsentlige beløb på bordet til regionerne under de økonomiforhandlinger, der fra i dag går ind i en afgørende fase for både kommuner og regioner, hvis altså indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde vil have opfyldt sine ambitioner for sundhedsreformen.

Næstformand Mads Duedahl ser gerne, at man forhandler videre i økonomiforhandlingerne:

"Altså, vi kommer jo til at tage en drøftelse med finansministeren og sundhedsministeren om, hvad vores bekymringer går på – blandt andet den patientrettede forebyggelse, hvor vi mener, der skal være sammenhæng mellem det økonomiske grundlag og det ambitionsniveau, der er. Det må vi have en drøftelse om, og det har vi også allerede lagt op til, at vi skal tale om i de forestående forhandlinger. Det er også vigtigt at huske, at den her reform først får økonomisk virkning i 2027."

KL: Der mangler en sløjfe på kommunernes økonomi

Ifølge formand for KL's sundhedsudvalg, Sisse Marie Welling, er der stadig noget arbejde at gøre omkring aftalen:

"De tal, der er med i dagens aftale, skal vi have på bordet i økonomiforhandlingerne, og så skal der bindes den sidste sløjfe på kommunernes økonomi der."

Man er altså nu blevet enige om at overføre 4,2 mia. kr. fra kommuner til regioner.

Et tidligere skøn fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet sagde 5,3 mia. kr., og i selve aftaleteksten hedder det op til 5,0 mia. kr.

Beløbet på 4,2 mia. kr. bekymrer dog i begge lejre. For højt, siger kommunerne – for lavt, siger Danske Regioner.

Men i virkeligheden er det beløb måske ikke så vigtigt, for begge parter er overbeviste om, at der skal findes mere økonomi i de pågående økonomiforhandlinger.

Minister: Vi har både penge og ambitioner

Det var slet ikke noget, indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde var afvisende over for:

"Nej – vi har et langt højere ambitionsniveau (end de 4,2 mia. kr., red.), og det afspejler aftalen også i forhold til, at vi investerer flere penge ind i det her område, så vi også kan indfri vores ambitioner. Og så ligger der jo en betydelig reformøkonomi på 6,4 mia. i sundhedsaftalen, og det, der handler om den årlige økonomi regioner og kommuner imellem, det klarer vi ved forhandlingsbordet i forbindelse med økonomiaftalerne."

Eksempelvis kan en række opgaver ende med at blive dyrere for regionerne, end de var for kommunerne – blandt andet fordi ambitionerne kan være hævet, eller fordi regionerne vil have andre forudsætninger for at løse opgaven. Også det var Sophie Løhde indstillet på at hjælpe med. Ifølge ministeren er de 4,2 mia. kr. fundet alene ved at opgøre kommunernes nuværende udgift til opgaver og overført det beløb til regionerne - men der kommer flere midler:

"Men det stopper jo ikke der. Vi har jo et højt ambitionsniveau, også med de betydelige midler, vi nu investerer i den samlede reformøkonomi, i det nære sundhedsvæsen. Og herudover så tror jeg ikke, det er nogen hemmelighed, at vi befinder os midt i nogle meget spændende økonomiforhandlinger," siger Sophie Løhde.