En ny aftale mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, KL og Danske Regioner lægger nu rammerne for, hvordan kommuner og regioner skal bidrage til opfyldelsen af EU’s nye energieffektivitetsdirektiv.

Frem mod 2030 skal den offentlige sektor udpege ca. 3,9 millioner kvadratmeter bygningsmasse til energirenovering – et areal svarende til ca. 27.000 parcelhuse – som senest i 2040 skal være løftet til minimum energimærke B.

I stedet for at kræve en fast årlig renovering af 3 procent for hver kommune og region, giver aftalen mulighed for en balanceret og fleksibel indfrielse.

Det betyder, at nogle kommuner og regioner kan vælge at renovere mere, mens andre gør mindre.

Overskydende renoveringsareal kan gemmes og overføres, og det åbner for en slags "energi-bytning" mellem sektorerne.

Nybyggeri kan tælles med i opfyldelsen af målene, hvis det erstatter nedrevne bygninger og er mere omkostningseffektivt.

Også frasalg af bygninger, der ikke længere opfylder deres funktion, kan potentielt indgå i regnestykket.

Selvom aftalen omhandler implementeringen af EU-direktivet, lægges det også fast, at der vil ske en særskilt vurdering af de økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Det sker efter DUT-princippet, hvor kommuner og regioner kompenseres økonomisk, når staten pålægger dem nye opgaver eller ændrer i eksisterende opgaver.

Borgmester efterlyser reel finansiering

Mens klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard kalder den nye aftale om energirenovering af offentlige bygninger for "grøn handling, der virker", er modtagelsen mere forbeholden hos Hvidovres borgmester, Anders Wolf Andresen (SF).

Han støtter op om intentionerne bag aftalen, men understreger, at det kun kan fungere, hvis finansieringen er på plads:

"Det er jo en rigtig god idé. Det er noget af det, jeg selv har efterlyst. Men det kræver to ting: Det ene er, at det foregår uden for anlægsrammen, så det ikke fortrænger andre vigtige ting. Vi skal jo også renovere daginstitutioner, plejehjem og den slags. Og det andet er, at man har pengene til det," siger Anders Wolf Andresen til NB-Økonomi.

"En finansieret forhøjelse af anlægsrammen ville være endnu bedre. Det giver præcis det samme," siger han.

Han peger på, at Hvidovre er en kommune med kæmpen bygningsmasse fra 1950’erne, hvor vedligehold og renovering allerede er en tung økonomisk post:

"Vi bruger rigtig mange penge på vedligehold, og vi har energirenoveret i mange år. Det kan godt betale sig, men det koster også mange penge – både ventilation, isolering, installationer, hele klimaskærmen."

Særligt advarer han imod, at aftalen reduceres til en administrativ formalitet:

"Hvis det ender med en kedelig version, hvor vi bare skal krydse af, at 3 procent af vores anlægsbudget er energirenovering, så bliver det lidt en 'alibiøvelse'. Noget, vi alligevel ville have lavet. Eller også går det ud over andre områder, hvor vi faktisk havde brug for at renovere. Det håber jeg ikke, det bliver."

Minister: Grøn indsats med effekt

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fremhæver til gengæld, at aftalen netop giver plads til en fleksibel og målrettet indsats:

"Vi skruer op for renoveringen der, hvor behovet, mulighederne og effekten er størst – og det er præcis det, vi gør med aftalen her. Jeg er glad for, at Kommunernes Landsforening og Danske Regioner bakker op og tager opgaven på sig."

KL og Danske Regioner bakker op

KL’s formand Martin Damm er tilfreds med, at kommunerne får mulighed for at arbejde strategisk:

"Vi er allerede i fuld gang med at gøre vores bygninger mere energieffektive. Det er samtidig positivt, at vi er enige om en ny model, som gør energimærkningsordningen mere anvendelig og relevant for kommunerne."

Hos Danske Regioner fremhæver formand Anders Kühnau, at regionerne er i gang med en stor bygningsmæssig omlægning i forbindelse med nye sygehusbyggerier:

"Det giver også et stort og vigtigt energimæssigt løft af den samlede bygningsmasse."