- Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

S-spidskandidat vil have flere p-pladser - forgængeren ville have færre

Udgivet: 19/05/2025

Del artiklen:

Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiets spidskandidat i København, vil sørge for at der er "nok" parkeringspladser til københavnerne. Ved seneste kommunalvalg foreslog den daværende overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet, Sophie Hæstorp Andersen, at skære en tredjedel af parkeringspladserne i Københavns Kommune, hvilket Rosenkrantz-Theil allerede dengang var imod.

I De Konservative er flere parkeringspladser en mærkesag, og partiets Jakob Næsager langer ud efter S-spidskandidatens melding og siger til Politiken, at det virker som "Komiske Ali", når hendes parti står bag at nedlægge pladser og hæve priser. Og Enhedslistens miljøborgmester Line Barfod mener, at det er et udtryk for et parti i krise.

"Den her idé viser tydeligt for mig, at Socialdemokratiet er dybt presset. For fire år siden gik de til valg på at fjerne en tredjedel af alle parkeringspladser. Nu, snart fire år efter, skal der bygges flere. Det viser tydeligt, at Socialdemokratiet ikke er til at regne med, hvis man ønsker en grøn by," siger hun til Politiken.

RMN

Sidst opdateret: 19/05/2025 - 12:02

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]