- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kommune har brudt datasikkerheden i 115 tilfælde

Udgivet: 19/05/2025

Del artiklen:

I 115 tilfælde har Holbæk Kommune brudt reglerne om datasikkerhed. Kommunen skriver selv i en pressemeddelelse, at det drejer sig om information via Digital Post til forældre med børn i alderen 6-18 år om sommerferieaktiviteter.

Selve databruddet er sket ved, at begge forældre har fået oplyst barnets adresse, selvom der er adressebeskyttelse, hvorfor den ikke bør være oplyst til begge forældre. Alle ramte er blevet kontaktet af kommunen og kommunen selv har meldt databruddet til datatilsynet, lyder det.

"Det er en menneskelig fejl, der ikke må ske. Vi beklager dybt, at nogle borgere er blevet udsat for dette brud på datasikkerheden. Derfor har vi taget direkte kontakt til de borgere, hvor delingen af adressen kan være problematisk, og vi tager hånd om situationen sammen med dem. Vi tager hændelsen meget alvorligt og gennemgår nu vores procedurer og arbejdsgange for at sikre, at det ikke sker igen," fortæller Kasper Enevoldsen, chef for Kultur, Fritid og Ejendomme i Holbæk Kommune, i pressemeddelelsen.

RMN

Sidst opdateret: 19/05/2025 - 11:56

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]