Drenge i folkeskolerne overrasker i stigende grad med deres karakter ved eksamen. De får nemlig en markant højere karakter her end i deres årskarakterer. Drengenes eksamenskarakterer er i gennemsnit steget fra 6,2 til 6,7 siden 2008-2024.

I samme periode er gabet mellem drenges og pigers karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøve steget. Her er pigernes eksamenskarakterer steget fra 6,7 til 7,6 – næsten det dobbelte af drengenes stigning.

Det vil sige, at pigerne får markant højere karakterer end drengene, og udviklingen stiger fortsat.

Men hvad er på spil? Bliver de forfordelt i klasserummet eller vurderer lærerne på andet end selve det faglige niveau?

Det handlede diskussionen om onsdag, da ROCKWOOL Fonden præsenterede et omfattende forskningsarbejde om udviklingen i kønsforskellen for karaktererne i folkeskolerne.

Det viser sig, at drengene generelt vurderes lavere ved årskaraktererne end ved eksamen sammenlignet med pigerne. Det er essentielt at se på, hvilke årsager der ligger bag. For årskaraktererne tæller med i elevernes gennemsnittet og kan have konsekvenser for, om drengene så kan komme ind på en STX-ungdomsuddannelse.

"Karakterer er det mest håndfaste parameter, vi måler eleverne på. Derfor er det vigtigt, at lærerne måler det, de siger, de måler. For de her karakterer kan påvirke elevernes valg af ungdomsuddannelse," siger Anders Hjorth-Trolle, forsker ved ROCKWOOL Fonden, under præsentationen, og fortsætter:

"Unge mennesker reagerer på de her signaler, så det er vigtigt, at de får de rigtige signaler. Adgangskrav vil stige i fremtiden, så vi bliver nødt til at være sikre på, at karakterer måler det, de skal måle."

Forskeren fremhæver, at det er logisk når lærerne gerne vil belønne god opførsel og arbejdsindsats, og "straffe" dem, som ikke gør en indsats.

Men her er risikoen for bias, hvor andre parametre kommer til at tælle frem for det rent faglige.

Formand for Danmarks Lærerforening har oplevet, at der kan være forskel mellem kønnene, når det kommer til arbejdsindsats.

"Sommetider som lærer har jeg på forældremøder med elever skulle sige, at nu skal vi lige løfte arbejdsindsatsen. Og det har jeg oftere sagt til drenge end piger. Det skal vi selvfølgelig interessere os for," siger Gordon Ørskov Madsen.

Nye prøveformer, hvor der er inkorporeret forberedelsestid og planlægning, står i høj grad for den markante stigning, hvilket kan indikere, at pigerne trives bedre i den type prøver.

Hvilken karakter er den rigtige?

Et andet spørgsmål, som blev diskuteret på oplægget, er, hvilken karakter der er den retvisende. Er årskaraktererne faktisk de mest retvisende, og er det eksamen der vurderer præstation skævt?

Anders Hjorth-Trolle ser dette som usandsynligt. For det vil betyde, at hvis man skal kunne forklare forskellene, så er det piger, især etnisk danske og fra veluddannede hjem, som bliver diskrimineret i eksamen.

"Så skal forklaringen være, at eksamen er et sværere sted at være for piger, etnisk danske, børn fra hjem med forældre med lang uddannelse. Vi har med en vippe at gøre, og vi skal finde ud af, hvorfor den er tippet, som den er," siger forskeren.

Gordon Ørskov Madsen erkender, at lærerne kan være udfordret på at måle alle elever ens, og at der skal skabes en åben snak om, hvilke principper der skal måles ud fra.

"Alle elever har retskrav på at blive vurderet retvisende, det står der i folkeskoleloven," siger han og tilføjer:

"Uanset hvordan vi eksaminerer, kan vi ikke undgå at favorisere nogle. Og der er et misforhold, hvis vi ikke kan sikre os, at der kun bliver vurderet på det boglige."

Politisk handling

Forskningsresultaterne kommer i en tid, hvor det er blevet besluttet, at elever skal have et gennemsnit på seks, hvis de skal blive optaget på en STX.

Derfor har det en konsekvens for drengene, hvis de vurderes skævt og at flere ikke kan komme ind på landets gymnasier.

Undervisningsordfører for De Konservative, Lise Bertelsen, er bekymret over udviklingen.

"Det er bekymrende, men jeg er glad for, at undersøgelsen viser, hvor vi skal kigge. For eksempel på de nye prøveformer i forhold til, om noget kan passe bedre til drenges udvikling. Regeringen kræver seks i snit for at komme på STX og fjerner at man kan forbedre snittet i 10.klasse, og det er noget vi i Konservative kæmper i mod, for man skal have mulighed for at modnes og få mere disciplin og udvikle sig," siger hun og fortsætter:

"Jeg har da et ønske om, at der også går dygtige drenge på gymnasierne i fremtiden. Jeg håber, det her bliver taget med til ekspertgruppen der skal kigge på prøveformer. Der har manglet et forskningsmæssigt fundament at stå på, og det får vi nu. Og vi skal spørge os selv; hvad vil vi have, at karaktererne afspejler? For når de skal bruges til for eksempel STX, så skal vi sikre os, at det rent faktisk er det fag-faglige."

Nedenfor kan man se, hvilke fag der driver forskellene.

Læs hele analysen her.