I et nyt forsøg må 25.000 ledige selv vælge, om det skal være kommunen, a-kassen eller en privat aktør, som skal hjælpe dem i arbejde. Forsøget starter næste år og varer tre år indtil 2029.

Som et led i beskæftigelsesreformen, som faldt på plads før påske, får dagpengemodtagere i løbet af de første fire måneders, og den valgte aktør vil være ansvarlig for den lediges jobindsats, som inkluderer tre jobsamtaler som standard.

Vælger den ledige enten a-kassen eller en privat udbyder, vil det stadig være kommunens ansvar at foreslå aktiveringsmuligheder og følge op på dem i løbet af denne periode.

Det skriver NB-Beskæftigelse, som er i besiddelse af et notat fra forhandlingerne om jobreformen.

Det kommer til at foregå i udvalgte kommuner i hovedstadsområdet og på Fyn, så der kan opbygges et eller to geografisk sammenhængende markeder for aktørerne.

Forsøget kommer Claus Thustrup Kreiner, formand for ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, til at følge med stor interesse.

"Frit valg lyder godt på papiret, men det bliver afgørende at se, om det også virker i praksis – og om det ikke blot koster mere."

Dårlige erfaringer i Sverige

Et svensk forsøg med at bruge private jobfirmaer til at få ledige i arbejde viser sig at være dyrt og ineffektivt. Herhjemme fik forsøget meget omtale, fordi ekspertgruppen var inspireret af det i arbejdet med anbefalingerne til et nyt beskæftigelsessystem.

"Det svenske forsøg trådte først i kraft efter seks måneder, og derfor er det ikke helt sammenligneligt med det, man har overvejet i Danmark,” mener Claus Thustrup Kreiner.

I ekspertgruppens kommissorium fremgik det, at a-kasserne og private leverandører skulle spille en væsentlig større rolle i den danske indsats.

Alligevel fremgik det ikke klart af anbefalingerne, hvordan private virksomheder sikres en markant større rolle i indsatsen, ligesom der ifølge eksperterne både ville være fordele og udfordringer ved en egentlig fritvalgsmodel.

Blandt udfordringerne er, at borgerne ofte mangler viden om, hvilke aktører der bedst kan hjælpe dem i job. Desuden har hverken a-kasser eller private aktører samme økonomiske incitament som kommunerne, der bærer en del af udgifterne til forsørgelse.

"Med det evidensgrundlag vi havde, kunne vi ikke anbefale en større rolle til a-kasser eller frit valg. Nu laver man nogle forsøg, som er bedre tilpasset den nuværende danske kontekst. Det giver fin nok mening."

Der forventes afsat omkring 260 millioner kroner til forsøget i perioden 2026-29. 110 millioner kroner af dem skal ifølge notatet gå til at aflønne kommuner, a-kasser og ikke mindst private leverandører, der leverer tilfredsstillende resultater.

Evaluering klar i 2031

Forsøget skal evalueres eksternt med både kvantitative effektmålinger og kvalitative analyser af borgeres og aktørers oplevelser. Resultatet ventes klar i 2031 – et år efter forsøgenes afslutning.