Selvom langt de fleste byrådsmedlemmer angiver, at de har en god relation til deres lokale medier, så oplever 70 procent af byrådsmedlemmer alligevel, at medierne har en negativ virkning på deres arbejdsglæde, mens 65 procent oplever et forhøjet stressniveau.

Samtidig angiver 25 procent, at medierne har været hoved- eller delårsag til, at de har overvejet ikke at genopstille, mens 46 procent angiver at kende til potentielle byrådskandidater, der har sagt nej tak til lokalpolitikken af samme årsag. 

Det viser en undersøgelse, som NB-Kommune har udført. Spørgeskemaet er sendt ud til 2404 lokalpolitikere. 427 har svaret, og de svar, politikerne har givet, kommer bag på kommunalforsker og lektor Roger Buch fra Gravercenteret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

“Det er selvfølgelig vældigt bekymrende,” siger Roger Buch og forsætter:

"Jeg synes absolut, at det er noget medierne skal tage alvorligt.”

Han mener, at undersøgelsen kalder på eftertanke og refleksion.

Ifølge Roger Buch skal der være plads til uenighed og konfrontation i politik, og det er vigtigt, at magthaverne holdes ansvarlige, når skandalesagerne rammer kommunerne. Alligevel ser han, at balancen i medierne er tippet i en mere konfrontatorisk og sensationel retning. 

“Vi må diskutere, om der skal skrues en lille smule ned, så balancen tippes lidt tilbage,” siger han. 

Ikke nødvendigvis de vigtigste sager

For knap 65 procent af byrådene har medierne haft en negativ indvirkning på, hvilke sager der ender på toppen af den politiske prioriteringsliste. 

Tidligere borgmester i Herlev, Thomas Gyldal Petersen, oplever, at det skyldes et sammenspil mellem de traditionelle og sociale medier, hvor lokalmedierne griber utilfredse opslag fra de lokale online-borgergrupper. 

“Der er en tendens til, at konflikter bliver tegnet op. Og der kan jeg se, at når lokaljournalistikken er under pres, kan det være fristende at løfte de der konfliktbilleder ind i de redaktionelle medier,” siger han.

Eks-borgmesteren forstår godt, at medierne skal beskrive de vigtigste historier fra lokalmiljøet. Det ville være ærgerligt at gå glip af en god konflikthistorie, men siger: 

“Omvendt er medierne nok fanget af det, som jeg selv som politiker var fanget i. Man får et disproportionalt billede af, hvor konflikterne er, og hvad de består i. Det kan løbende blive meget små ting og meget få borgeres utilfredshed, der fylder, hvorimod de store, mere strukturelle udfordringer går debatten forbi.”

Og det er ikke kun debatten, der risikerer at lide et tab, når politikere og mediefolk skubber de let kommunikerbare enkeltsager i front til fordel for de større problematikker. Thomas Gyldal Petersen ser, at det vil medføre dårligere analyser og et svagere fællesskab om at skabe langvarige og holdbare løsninger på problemerne. 

“Det tror jeg kommer til at give et fragmenteret billede, hvor vi i stigende grad kommer til at løse problemerne i sådan lidt tilfældig rækkefølge og ikke nødvendigvis efter vigtighed. Det er en udfordring,” siger han.  

Som en fægtekamp

Det norddjurske byrådsmedlem Aleksander Myrhøj (SF) beskriver forholdet mellem medier og politikere som en dans – og det er en dans, han rigtig godt kan lide.

”Det kan sammenlignes med en intens fægtekamp, som altid ender i en krammer, fordi man jo er enige om, at man er gensidigt afhængige af hinanden,” siger han.

Som politiker dyrker Aleksander Myrhøj relationen med medierne og oplever, at det giver stof til eftertanke. Han er heller ikke bleg for at sige fra, når journalisterne bevæger sig væk fra interviewets aftalte rammer og f.eks. stiller spørgsmål til personsager, som journalisten ved, at det pga. tavshedspligt vil være ulovligt at udtale sig om.

”Jeg bryder mig rigtig meget om den snak, man kan have før og efter, hvor banen lige bliver kridtet op,” siger han. 

Tør ikke længere gå til citat 

Knap 87 procent af byrådsmedlemmer angiver, at de har oplevet at føle sig fejlrepræsenteret i et medie. For 39 procent sker det sjældent, mens knap 36,7 procent angiver, at det sker ’sommetider’.

For 10,8 procent af byrådsmedlemmerne er fejlrepræsentation noget de ofte oplever.

En af dem er byrådsmedlem i Ringsted Kommune Mette Ahm-Petersen (S), som ser, at der er sket et skred i løbet af valgperioden. Hun oplever i højere grad end tidligere, at det hun siger til journalisten ikke er det, der ender med at stå i avisen.

”Før i tiden fik jeg aldrig citater til tjek, men det gør jeg nu, fordi jeg simpelthen oplever at blive fejlciteret hele tiden,” siger hun. 

“Og siden jeg for halvandet år siden begyndte at få citater til tjek, har jeg ikke oplevet, at jeg er blevet korrekt citeret første gang.”

Sjællandske Medier, der her bliver kritiseret for misvisende citater, har ikke ønske at deltage. Hos mediehuset JFM, der udgiver en række regionale og lokale medier, siger ansvarshavende chefredaktør Peter Orry, at han sjældent oplever, at det er et problem.

”Det er mit klare indtryk, at vi så godt som altid citerer korrekt. Det kan vi, i modsætningen til tidligere, som regel dokumentere, fordi mange interviews bliver optaget på mobilen. Når nogle politikere siger, de ikke bliver citeret korrekt, skyldes det nok ofte, at de ikke bryder sig om vinklingen. Begår vi aldrig fejl? Jo, selvfølgelig, men på dette punkt faktisk ret sjældent,” siger han.