(ARKIV) Medlemmer fra klubben Comanches MC på Rådhuspladsen i København søndag den 12. maj 2024.

(ARKIV) Medlemmer fra klubben Comanches MC på Rådhuspladsen i København søndag den 12. maj 2024. - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Byråd beslutter midlertidigt forsamlingsforbud

Udgivet: 23/04/2025

Del artiklen:

I Herning har byrådet vedtaget et midlertidigt samlingsforbud på en adresse i bydelen Hammerum i et forsøg på at rømme et formodet klubhus for rockerklubben Comanches.

I begyndelsen af marts kunne Midt- og Vestjyllands Politi oplyse, at et medlem af rockerklubben havde lejet en lejlighed i Herning-bydelen, og for to uger siden gik byrådet ind i sagen efter et slagsmål på hovedgaden, der skabte utryghed i lokalområdet.

Det skriver Herning Folkeblad.

Indtil videre gælder forbuddet i tre måneder, og det betyder, at det kun er de personer, der bor i huset, der må være der. Hvis politiet træffer medlemmer af Comanches på adressen, må de bortvise dem. Der er også mulighed for bødestraf, hvis politiets anvisninger ikke bliver fulgt.

"Et medlem af Comanches MC har lejet en stuelejlighed i Hammerum, og eftersom vægge og vindueskarme er malet i bandegrupperingens farver, der er bygget en bar op, og der angiveligt er planer om en ståldør, så er vi ikke så meget i tvivl om, at adressen er udset som kommende klubhus", sagde vicepolitiinspektør Kristian Larsen, der er leder af lokalpolitiet i Herning, i en pressemeddelelse i marts.

Satudarahs danske afdeling skiftede i 2023 navn til Comanches. I to sager er unge svenskere for nylig dømt for drabsforsøg ved at have ladet sig hyre til at dræbe en eller flere personer med tilknytning til Comanches' klubhus i Brøndby.

Sidst opdateret: 23/04/2025 - 09:29

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]