
Borgmester i Aarhus Kommune, Anders Winnerskjold (S), erkender, at byrådet skulle have været inddraget tidligere. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Borgmester: Byrådet burde have været inddraget tidligere i sprængt stadion-budget
Udgivet: 10/04/2025
I går blev det tid til, at samtlige partier i byrådet i Aarhus, udover borgmesterpartiet Socialdemokratiet, i en forespørgselsdebat skulle udspørge borgmester, Anders Winnerskjold, om, hvorfor byrådet ikke tidligere i processen blev orienteret om den voldsomme budgetoverskridelse på stadionbyggeriet på en halv milliard.
"Man skulle have informeret byrådet tidligere," erkendte Anders Winnerskjold, inden han gik i gang med at besvare spørgsmål, skriver TV 2 Østjylland som var tilstede under byrådsmødet.
Han var ikke borgmester, da det blev klart, at byggeriet ville få massive budgetoverskridelser.
"Der blev spurgt direkte til, om jeg havde kendskab til de her overskridelser. Det havde jeg ikke," svarer han ifølge mediet. Derfor retter flere af politikerne efter debatten fortsat kritik mod den forhenværende borgmester, Jacob Bundsgaard (S).
Sidst opdateret: 10/04/2025 - 11:29












































