Her ses Aarhus' nuværende borgmester, Anders Winnerskjold (S), til venstre og afgående borgmester, Jacob Bundsgaard (S), til højre ved skiftet i oktober 2024.

Her ses Aarhus' nuværende borgmester, Anders Winnerskjold (S), til venstre og afgående borgmester, Jacob Bundsgaard (S), til højre ved skiftet i oktober 2024. - Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Byrådet vil udspørge borgmester om dyrt stadion i Aarhus

Borgmester er kaldt til forespørgselsdebat. Alle partier udenom Socialdemokratiet i Aarhus Byråd vil have svar på, hvorfor byrådet ikke blev orienteret om mulige budgetoverskridelser tidligere i forløbet.

Udgivet: 27/03/2025

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

Samtlige partier udenom Socialdemokratiet i Aarhus Byråd er nu gået sammen for at få svar på en række spørgsmål om det nye stadionbyggeri fra den nuværende borgmester Anders Winnerskjold (S). Det skriver TV 2 Østjylland.

Partierne fremsætter en såkaldt forespørgselsdebat under byrådsmødet den 9. april, hvor borgmesteren skal svare på en række spørgsmål, som byrådet efterfølgende kan stille opfølgende spørgsmål til.

"Advokatundersøgelsen (fra Kromann Reumert, red.) viser tydeligt, at der er sket alvorlige fejl i forløbet, men den giver ikke svar på, hvem der reelt har truffet beslutningerne, eller hvorfor byrådet ikke blev orienteret i tide. Det her er et naturligt næste skridt – rapporten må ikke ende som spildt arbejde. Nu skal borgmesteren forklare sig", siger initiativtager til forespørgslen, Jakob Søgaard Clausen (DD), til den regionale tv-station.

Tidligere borgmester i Aarhus, Jakob Bundsgaard (S), var formand for den politiske styregruppe for stadion-projektet, indtil han stoppede som borgmester i efteråret.

Advokatundersøgelsen fra Kromann Reumert redegør for, hvordan budgettet til Aarhus' stadionprojekt i Kongelunden skred og kulminerede med en budgetoverskridelse på 249 millioner kroner i efteråret.

Fik du læst?

Bundsgaard om dyrt stadion: "Det er i sidste ende byrådets ansvar"

Sidst opdateret: 27/03/2025 - 10:09

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]