Gruppefoto af repræsentanterne fra de 14 offentlige bygherrer.

Gruppefoto af repræsentanterne fra de 14 offentlige bygherrer. - Foto: Rasmus Lind

Offentlige bygherrer vil bruge færre nyopgravede råstoffer

Udgivet: 31/03/2025

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

Danmark er ved at løbe tør for sand, grus og sten, som er afgørende materialer i alle anlægsprojekter. Indvinding og transport af disse råstoffer bidrager desuden til betydelige CO2-udledninger og øgede økonomiske omkostninger for samfundet.

Det er baggrunden for, at nogle af landets største offentlige bygherrer forpligter sig til at mindske forbruget af nyopgravede råstoffer og i stedet fremme genanvendelse og brug af sekundære materialer.

Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI) kalder den fælles hensigtserklæring for "en milepæl".

”Med underskrifterne på hensigtserklæringen runder vi en vigtig milepæl i arbejdet med at reducere forbruget af nyopgravede råstoffer i anlægsbranchen. Opgaven for CO-PI er at skabe skala. Det er lykkedes, både fordi de 14 bygherrer til sammen har kæmpebudgetter, og fordi de er så forskellige. Jeg tror ikke, det stopper her. Jeg tror, at endnu flere offentlige bygherrer vil tilslutte sig, hvilket sender et klart, grønt signal til virksomhederne: Nu stiger efterspørgslen efter jeres nye, cirkulære løsninger markant. Omstillingen bliver ikke nem, men uden skala og offentlig-privat samarbejde er den umulig,” udtaler Ole Bech Lykkebo, programchef i CO-PI, i en pressemeddelelse.

De 14 underskrivere er Frederiksberg Kommune, Holbæk Kommune, Københavns Kommune, Roskilde Kommune, Aarhus Kommune, Region Sjælland, HOFOR (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), KLAR Forsyning, Novafos Forsyning, Aarhus Vand, By & Havn, Metroselskabet, Vejdirektoratet og Energinet.

Sidst opdateret: 01/04/2025 - 07:44

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]