"Vi vækster jo. Ser man på nettovæksten, så er vi jo en af de bedste kommuner i landet, det går rigtig godt - alle tal ser gode ud. Alligevel er vi, når regnskabet skal gøres op en fattig kommune - pengene er forsvundet. Jeg kan ikke gennemskue det," siger Ole Vind (V), Borgmester i Hedensted kommune.

Men hvor bliver pengene af?

Hedensted Kommune er stort set på alle måder en gennemsnitlig kommune. I økonomiske nøgletal ligger kommunen lige i midten. Den er hverken rig eller fattig. En god klassisk middelklassekommune. Det er ovenikøbet kommune, der er god til at passe på borgernes på penge. Hedensted er en af de 15 billigste drevne kommuner i landet og velfærdsniveauet ligger relativt lavt - så det ikke fordi borgmesteren kaster pengene i grams på ekstra velfærd.

Skurken hedder Udligning

Hvert år, cirka på den sidste hverdag i juni, tikker der en meddelelse ind fra Indenrigsministeriet - MTU'en eller mere retvisende, Meddelelse om Tilskud og Udligning. Og det er udligningsordningen i dens nuværende form, der gør rigtig ondt på Hedensted kommune og en lang række andre mellemkommuner:

"Vi har simpelthen ikke råd til at udfylde vores serviceramme, og vi har heller ikke råd til at komme op til vores anlægsramme. Og vi ligger med en meget lav likviditet - lavere end mange af de kommuner der får særtilskud, men vi kan ikke komme i nærheden af særtilskud, fordi alle vores tal ser gode ud," siger Ole Vind.

Udligningen skal i princippet tage fra de rige og give til de fattige, men for en stor gruppe af kommuner som ligger lige i midten når de kommer til de mest gængse nøgletal, så er det dem der bliver røvet af udligningen. En analyse fra NB-Økonomi viser, at før udligningen, så ligger Hedensted lige midten af kommunerne når man sammenligner kommunerne med hinanden - men efter udligningen, så er Hedensted at finde blandt det man må kalde landets fattigste kommuner.

Hedensted: Det er storbyerne og vestegnen der får for meget

I Hedensted har man fundet skytset frem, når det kommer til hvem, der får for meget, og hvem der får for lidt. Men det bliver ikke automatisk rettet mod gruppen af landets rigeste kommuner:

"Gentofte ligger faktisk ret lavt på velfærdsydelser. Jeg tror mere man skal kigge på storbyerne. Hvis du kigger et sted hen som København, så ligger de ret højt på velfærdsomkostninger, og de har stadig råd til at putte en masse penge ned i kassebeholdningen hvert eneste år, og det gælder jo også Århus. Der er jo et eller andet galt i det her storbys-fænomen, som jeg ikke kan regne ud. Man afskaffede jo hovedstadsudligningen, men så gik man jo ind og lavede et masse særtilskud, som jo også ender over i hovedstadsområdet. Så spørgsmålet er, om vi i virkeligheden ikke stadigvæk har en hovedstadsudligning, når det kommer til stykket."

I regeringen er man i gang med de indledende udstrækningsøvelser, inden man skal i gang med analysearbejde og de politiske forhandlinger der skal ligge op til en omfattende revision af udligningsordningen, der skal træde i kraft i 2029.