Når udligningsmøllen er kørt færdigt, så er det i særlig grad en gruppe af mellemkommuner i det midtjyske og på Vestsjælland, der ender med at stå tilbage med mindre finansiering end de andre kommuner. Det er altså typisk kommunernes middelklasse der må holde for.

Omvendt, så er det typisk yderkommuner og kommuner på den københavnske vestegn, der rykker flere pladser frem i den finansielle bus. Eksempelvis går Ishøj Kommune fra en placering som nummer 95 ud af alle 98 kommuner før udligning, hele vejen op til en top fem placering i finansiering efter udligning.

Det viser en analyse, som NB-Økonomi har lavet.

At udligningssystemet nogle gange omtales som en slags Robin Hood-ordning - der tager fra de rige for at give til de fattige - er ikke en specielt kontroversiel beskrivelse. Men bølgerne begynder hurtigt at gå højt, når snakken falder på spørgsmålene: Hvem er de rige, hvem er de fattige, og hvor meget skal kommunernes Robin Hood egentligt skal flytte rundt på?

Mellemkommunerne flytter mange pladser

Det er på sin vis overraskende, at det særligt er i den kommunale middelklasse, at kommunerne tager så store skridt ned ad den mellemkommunale rangliste efter udligning.

Sat en smule på spidsen, så burde kommunernes placering i forhold til hinanden ikke ændre sig synderligt meget efter udligningen af indtægter. I hvert fald ikke i en perfekt teoretisk verden, hvor kommunernes udgiftsbehov var opgjort perfekt.

Sådan en verden lever vi dog som bekendt ikke i. Til gengæld har vi i dag et udligningssystemet som kompenserer en stor del af de kommunale forskelle gennem en række af forskellige særtilskud. Mange af dem varige og fastlåste siden sidste store reform, og ændrer sig derfor ikke i takt med den faktiske udvikling ude i kommunerne.

Det betyder til gengæld, at særligt mellemkommunerne - der ikke nød det store politiske fokus ved den seneste reform - i høj grad rykker nedad rangstigen når dvs. tilskud er fordelt.

I grafikken herunder kan du se kommunernes placering efter de to forskellige rangeringer. Den første er udelukkende baseret på personskatteindtægterne pr. indbygger før tilskud og udligning. Den anden er kommunens placering efter tilskud og udligning.

Lidt firkantet sagt, så er kommuner, der rykker fra højre mod venstre i plottet, rykket opad på rangstigen. Kommuner, der er rykket nedad på rangstigen, er flyttet fra venstre, mod højre i plottet. Du kan læse mere om metoden bag, i bunden af artiklen.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Hovedstadsudligningen spøger stadig

Eftersom at yderområderne var det helt store politiske fokus ved seneste reform er det ikke underligt, at netop denne gruppe tager så store skridt opad stigen.

Lidt mere odiøst er det dog, at de andre helt store højdespringere, er kommuner beliggende på den københavnske vestegn. Et andet stort på punkt på den daværende regerings talepapir ved seneste reform, var nemlig afskaffelsen af den meget udskældte hovedstadsudligning. Ser man på grafikken vil man dog bemærke, at vestegnskommunerne er nogle af de kommuner, der flytter allerflest placeringer opad rangstigen efter udligning.

Hovedstadsudligningen er altså lagt i graven på papiret, men spøger stadig i systemet da vestegnskommunerne stadig får en række låste og varige tilskud. Herunder kan du se den samme grafik som før, dog inddelt efter Indenrigsministeriets kommunetyper.

(Du kan læse mere om metoden bag analysen, under dette plot.)