Det har store konsekvenser for kommunerne såvel som borgerne, når der er lange ventetid på socialområdet. Problemerne kan vokse sig større og mere omkostningsfulde, planer stander og borgerne bliver svigtet.

Sådan lyder budskabet fra flere aktører på socialområdet, skriver NB-Social.

De lange sagsbehandlingstider er igen kommet på dagsordenen, efter at Folketingets Ombudsmand gik ind i sagen om ventetiderne hos Familieretshuset. Det skete efter flere klager om lang ventetid på afgørelser om børnebidrag.

Samtidig har Ankestyrelsen netop oplyst, at den forventede sagsbehandlingstid for de fleste sager på det kommunale socialområde er 12 måneder.

"Når der er lange sagsbehandlingstider i eksempelvis Familieretshuset eller i Ankestyrelsen, trækker det sager i langdrag. Det kan dels betyde, at kommunale indsatser og planer strander, og der er problemer, der ender med at vokse sig større, fordi man venter på en afklaring," siger forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch, og forsætter:

"Det andet er, at ventetid helt forståeligt giver frustrationer hos de borgere, vi som socialrådgivere arbejder med. Det kan vanskeliggøre samarbejder og højne konfliktniveauet. Vi er gensidigt afhænge af hinanden i den offentlige sektor."

Kommunerne betaler dyr og forkert hjælp

Lignende budskab kommer fra formand for KL's Socialudvalg, Ulrik Wilbek. Han mener, det er uholdbart, at sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset og Ankestyrelsen er så lange:

”Vi har at gøre med et stort problem, der gælder på blandt andet demens- og handicapområdet, og derfor er det vigtigt, at regeringen finder en måde at bringe ventetiderne ned på. For vi skylder borgerne at give en afklaring på deres situation og sikre, at de får de rette indsatser så hurtigt som muligt,” siger han i en skriftlig kommentar til NB-Social. 

Han mener, at når sagsbehandlingstiden i Familieretshuset trækker ud, så bliver borgerne, der venter på at få en afgørelse om eksempelvis at få en værge og en plads på et plejecenter eller et botilbud, svigtet.

"Nogle gange betaler kommunerne for en dyr hjælp i ventetiden, som ikke er den rigtige, og derfor heller ikke gavner borgeren på den måde, det burde. Det risikerer også at skabe mistillid og bekymring, når man som borger og pårørende bliver fanget i venteposition. Det dur ganske enkelt ikke.”

Formand for Kommunale Velfærdschefer, Jakob Bigum Lundberg, peger også på, at de lange sagsbehandlingstider både har store konsekvenser for borgerne såvel som kommunernes økonomi.

"Senest har vi i Kommunale Velfærdschefer påpeget, at de lange ventetider i værgemålssager både betyder, at borgere må vente alt for længe på at få beskikket en værge. For kommunen kan det betyde, at den midlertidige sengeplads er optaget af en borger, der helt er udenfor målgruppen og som er i limbo for at komme videre til en fast boligløsning," siger han til NB-Social.

Bigum peger på, at de borgere, som her kommer i klemme, ofte ikke har ressourcer eller stærke foreninger til at tale deres sag. Det er en af grundene til, at der så længe er blevet præsteret så dårligt på området, mener han.

Socialchef: Store konsekvenser for borgerne

Også i Svendborg Kommune mærker de konsekvenserne af de lange sagsbehandlingstider.

"Vi oplever især problemer med de lange ventetider, når borgerne har brug for en værge, eller der skal ske økonomiske udbetalinger til borgerne med ønsker om indkøb," siger socialchef i Svendborg Kommune, Vickie Kramer til NB-Social, og fortsætter:

"Der er i begge scenarier store konsekvenser for borgerne – eksempelvis hvis de skal flyttes fra et botilbud til et andet, da deres behov ikke længere kan opfyldes hos det oprindelige, så er det uacceptabelt at skulle vente flere måneder på, at værgemålet går igennem og først derefter kan der søges flytning."

Den lange sagsbehandlingstid har også betydning ved erstatningssager, da det i nogle situationer kan betyde, borgeren aldrig får gavn af sin erstatning:

"Der er også eksempler på, at der er års sagsbehandlingstid på udbetaling af en erstatning til en borger, der er kommet til skade, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at borgeren aldrig får gavn af sin erstatning," siger hun.

Behov for investeringer og regelforenkling

Der er flere greb, hvis man skal reducere ventetiderne i Familieretshuset og Ankestyrelsen.

Dansk Socialrådgiverforening peger på behovet for flere ressourcer, mens KL netop har haft et lovforslag i høring, der skal ændre reglerne for værgemål. Idéen er, at en nær pårørende kan få en attest og hjælpe borgeren og dermed sikre mindst mulig sagsbehandling.

"Vi bakker op om forsøget på at forkorte sagsbehandlingstiden i Familieretshuset, men der er brug for, at den pårørende skal kunne hjælpe borgeren med flere ting, hvis forslaget virkelig skal kunne rykke noget,” siger Wilbek og fortsætter:

”Samtidig er der brug for løsninger, der kan bringe de stigende ventetider i Ankestyrelsen ned, så ikke familier og borgere holdes hen i uvished i månedsvis. Vi mener blandt andet, at der er brug for at forenkle reglerne, så det vil blive mere klart for borgerne, hvad de har ret til, og nemmere for kommunerne at træffe korrekte afgørelser. Det har potentiale til at kunne nedbringe antallet af klager.”

Kommunale Velfærdschefer ser også et stort potentiale i regelforenklinger.

"Der skal findes løsninger, og det kan godt være, at det også handler om ressourcer, men der er også et stort rum for forenkling, uden at det behøver at gå ud over grundlæggende retssikkerhed," siger Jakob Bigum Lundberg.

Læs den fulde version på NB-Social.