Regeringen og KL har indgået en ny aftale, der ændrer kommunernes mulighed for selvbudgettering. Fremover vil ordningen primært være relevant for kommuner i vækst, mens de kommuner, der vælger statsgaranti, får større budgetsikkerhed.

Selvbudgettering målrettes kommunernes egen udvikling

Aftalen betyder, at kommuner fortsat kan vælge at selvbudgettere med udgangspunkt i egne skøn over skatteindtægter og befolkningstilvækst. Dog vil det fremover i højere grad ske på baggrund af den enkelte kommunes egen udvikling, hvilket gør ordningen relevant for færre kommuner.

Samtidig sikres større økonomisk stabilitet for de kommuner, der vælger statsgarantien. Et nyt "sikkerhedsnet" betyder, at der sættes en øvre grænse på 1,5 mia. kr. for de samlede gevinster ved selvbudgettering. Dette beløb bliver også den maksimale modregning i kommunernes samlede bloktilskud.

Øget budgetsikkerhed for kommuner med statsgaranti

Ifølge Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), så sikrer aftalen en balance mellem kommunernes økonomiske frihed og behovet for stabilitet. Sophie Løhde skriver i en pressemeddelelse på Indenrigsministeriets hjemmeside:

"Jeg vil gerne takke KL for et godt og konstruktivt samarbejde. Vi har sammen fundet en holdbar løsning, hvor vi bevarer vækstkommunernes mulighed for at budgettere med egne skøn for indtægtsgrundlaget og samtidig løser de udfordringer, der var opstået. Det har været vigtigt for regeringen. Jeg er samtidig rigtig glad for, at kommunerne med ændringerne trygt vil kunne vælge at budgettere med en statsgaranti, uden at de skal frygte for store budgetusikkerheder."

Aftalen er resultatet af en voksende utilfredshed med selvbudgetteringsordningen blandt mange kommuner, og en udløber af at regeringen i november sidste år satte et tidligere forslag om helt at afskaffe selvbudgettering på pause.

KL: Aftale sikrer både frihed og stabilitet

Hos KL er der tilfredshed med aftalen, som både giver vækstkommuner mulighed for at udnytte lokale skatteindtægter og samtidig skaber større budgetsikkerhed.

"Vi har været i maskinrummet med regeringen og fundet en løsning, som alle kan se sig selv i. Det viser styrken i, at vi finder løsninger sammen. Det er rigtig godt for kommunestyret. Modellen bevarer både frihedsgrader og ansvar hos kommunalbestyrelserne og skaber større økonomisk sikkerhed og stabilitet for de kommuner, der vælger statsgaranti," siger KL’s formand Martin Damm i en pressemeddelelse.

KL’s næstformand, Peter Rahbæk Juel, mener, at det fortsat vil være muligt for vækstkommuner at tilpasse budgetterne til udviklingen i skattegrundlaget og folketallet. Han er citeret for følgende på på Indenrigsministeriets hjemmeside:

"Dermed kan man få gavn af det, der sker i ens egen kommune og skabe sammenhæng mellem den skat, borgerne betaler, og den service, man kan levere. Samtidig har vi fået en model, der sikrer os mod store usikkerheder, som dem vi har set i kommunernes økonomi de senere år."

Overgangsordning og lovforslag på vej

Regeringen har desuden tilkendegivet, at de kommuner, der har valgt statsgaranti i 2024 og 2025, ikke skal stilles dårligere, end hvis de havde valgt selvbudgettering efter den nuværende ordning. Den præcise håndtering af dette fastlægges, når efterreguleringen for de to år kendes.

Lovgivning om ændringen af selvbudgetteringsordningen forventes fremsat her til foråret, så den kan træde i kraft forud for kommunernes budgetlægning for 2026. Som en del af lovforslaget vil regeringen samtidig inkludere forslaget om, at Fanø Kommune fra 2026 årligt tildeles et ø-tilskud.