Høje-Taastrup er en af Danmarks markante vækstkommuner. Kommunen kan med dagens aftale glæde sig over, at det fortsat vil være muligt at selvbudgettere, selvom kommunen kan blive ramt af loftet over gevinsterne.

Høje-Taastrup er en af Danmarks markante vækstkommuner. Kommunen kan med dagens aftale glæde sig over, at det fortsat vil være muligt at selvbudgettere, selvom kommunen kan blive ramt af loftet over gevinsterne. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny aftale begrænser samlet selvbudgetteringsgevinst til 1,5 mia. kroner

Det er slut med at vækstkommuner kan få kæmpe store økonomiske gevinster på bekostning af de øvrige kommuner. Ny aftale betyder, at kommuner på statsgarantien maksimalt kan miste 250 kroner pr. indbygger om året.

Udgivet: 18/02/2025

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Det skal ifølge en ny aftale mellem KL og regeringen være slut med, at en større gruppe af vækstkommuner vinder mange milliarder kroner på selvbudgettering, som så skal betales af de øvrige kommuner.

Selvom aftalen indeholder et loft på de samlede gevinster på 1,5 milliard kroner, så er det reelt en helt anden justering, som reelt vil begrænse gevinsterne. En justering, der betyder, at kommunerne i fremtiden primært kan spekulere i en bedre befolkningsudvikling end ventet, mens muligheden for at vinde på en generel ændring af beskatningsgrundlaget i hele landet reduceres kraftigt.

I det nuværende system genberegnes hele udligningen for de selvbudgetterende kommuner, og det betyder, at man kan vinde store beløb på, at ens skatteudligning beregnes ud fra et nyt og højere niveau for landsgennemsnittet, som udløser at en stor selvbudgetterende kommune får en udligningsgevinst.

Enten fordi kommunen ligger under landsgennemsnittet og dermed får ekstra udligning af afstanden op til landsgennemsnittet, eller fordi kommunen ligger over landsgennemsnittet og får en mindre afstand til landsgennemsnittet, og dermed slipper billigere i udligning.

I det nye system vil genberegningen af udligningen for selvbudgetterende kommuner ske med udgangspunkt i det landsgennemsnit, som ligger i statsgarantien, og dermed kan en kommune kun vinde på hvis ens egne borgere får højere indkomster end ventet.

Til gengæld vil en kommune, der benytter selvbudgettering, få stort set fuld gevinst af udviklingen i indbyggertallet. Forklaringen er, at det samlede indbyggertal i hele landet sjældent rammer så langt ved siden af det forventede, som man har set på indkomstudviklingen.

Derfor har det mindre betydning for de selvbudgetterende kommuner, at de i det nye system får beregnet deres udligning ud fra tallet i statsgarantien fremfor som nu det faktiske folketal.

Meget færre kommuner vil selvbudgettere i fremtiden

En vigtig effekt af det nye system er, at kommunerne på statsgarantien maksimalt kan tabe cirka 250 kroner pr. indbygger på grund af regulering af balancetilskuddet som følge af gevinster hos selvbudgetterende kommuner.

Umiddelbart sikres det af et nyt loft over de samlede gevinster på 1,5 milliard kroner. Men analyser viser, at de samlede gevinster - og dermed modregning i balancetilskuddet vil være betydeligt lavere.

Ifølge KLs formand Martin Damm, har KL's analyser vist, at de samlede gevinster historisk ville have været mindre, hvis den nye genberegning af udligningen havde været i kraft.

"Men på alle data, der har været tilbage i historien, vil det nye loft ikke betyde noget, stort set," siger KL's formand Martin Damm.

Hvis loftet på 1,5 milliard på et tidspunkt træder i kraft, så vil kommuner med en selvbudgetteringsgevinst i året få reduceres de enkelte kommuners gevinst efter en nøgle, der er baseret på de enkelte kommuners andel af gevinsten.

Slut med lemminge-effekt

I 2024 og 2025 fik frygten for tab helt op til1500 kroner pr. borger på grund af efterregulering af balancetilskuddet mange kommuner til at selvbudgettere. Ikke fordi de troede de kunne vinde, men alene fordi de kunne reducere tabet.

Des flere kommuner som valgte at gå med på selvbudgettering, des større blev det frygtede tab, og dermed udløste det en slags lemmingeeffekt, som betød at 96 ud af 98 kommuner valgte selvbudgettering i 2025.

Med den nye aftale må det forventes, at antallet af selvbudgetterende kommuner falder dramatisk i 2026. Dermed bliver selvbudgettering kun attraktivt for kommuner, som har grund til at tro, at de får en markant bedre udvikling i folketallet end forventet i statsgarantien.

14 kommuner på statsgarantien får fortsat redningskrans

Regeringen tilkendegiver i aftalen, at den fortsat vil kaste en redningskrans ud til 14 kommuner, som står til store tab, fordi de undlod at selvbudgettere i 2024. De får helt enkelt lov til at vælge om og gå med på selvbudgettering med tilbagevirkende kraft, og kan dermed begrænse deres tab betragteligt - og for enkeltes vedkommende endda få en gevinst.

Den dårlige nyhed for de kommuner, som allerede havde valgt selvbudgettering i 2024, er at de de facto kommer til at betale for redningskransen til de 14 nødstedte kommuner.

Sidst opdateret: 18/02/2025 - 18:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]