Professor i samfundsvidenskab, Bent Greve, deler bekymringen om, hvorvidt kommunerne kan nå at være klar med elementerne af den nye ældrelov, som træder i kraft til sommer.

Det siger han efter, at flere ældredirektører har udtrykt tvivl, om de kan nå det. Kommunerne arbejder ellers hårdt for at blive klar, men ifølge Bent Greve fra Roskilde Universitet har de fået for kort tid til at forberede sig.

"Det er altid uheldigt at træffe beslutninger om at sætte noget i gang uden at tænke igennem, om man kan nå det til tiden," siger han.

Den nye ældrelov træder i kraft 1. juli 2025. Flere ældredirektører har over for NB-Ældre kritiseret, at implementeringsfristen er 'urealistisk' på grund af manglende IT-understøttelse og begrænset forberedelsestid. De frygter, at det vil føre til midlertidige løsninger, der ikke opfylder lovens krav.

Kommunerne er juridisk forpligtet til at efterleve loven, men hvis de ikke er fuldt ud klar, vil der ikke umiddelbart være mulighed for sanktioner fra politisk hold, vurderer Bent Greve. Det afgørende bliver, om borgerne oplever forringet service:

"Det, man vil lægge vægt på, er, om der er en borger, der ikke får den service, vedkommende skal have. Så kan borgeren klage til Ankestyrelsen, hvis de ikke får den rette hjælp," siger professoren.

Omfattende proces

Yelva Bjørnholdt Jensen, ældredirektør i Holstebro Kommune, har blandt andet påpeget, at en udsættelse til december ville give mulighed for en mere smidig overgang.

Det er Bent Greve enig med hende i: "Kommunerne skal ikke kun have deres IT-systemer på plads, men også sikre, at medarbejderne forstår de nye systemer og arbejdsgange. Det tager tid."

Men ifølge professoren har ældreministeren ikke mulighed for at udskyde ikrafttrædelsen af loven uden ny lovgivning - og det vil i så fald være en lang og omfattende proces.

"Jeg tænker i virkeligheden, at det bedste vil være, at alle parter erkender, at det tager længere tid. Så længe det ikke går ud over borgernes service, kan man godt leve med det uden at gøre det til et større problem," siger han.

Det er helt normalt, at der efter en ny lov opstår ting i processen, der kræver afklaring. Ofte sker det gennem en bekendtgørelse, et ministerbrev eller en anden form for vejledning, hvor myndighederne præciserer, hvordan loven skal fortolkes i praksis. Ifølge Bent Greve er det netop her, at Ældreministeriet bør komme med en afklaring på de områder, hvor kommuner finder det vanskeligt at fortolke loven.

Det er eksempelvis et problem, at de faglige afgrænsninger for sygeplejen endnu ikke er fastlagt, hvilket gør det svært at beskrive de opgaver, som de private leverandører skal varetage.

"Det betyder, at nogle private leverandører må vente med at komme i gang. Det er en udfordring, men den primære service til borgerne vil formentlig ikke blive ramt," siger han.

Risiko for medarbejderflugt

Implementeringen af den nye ældrelov skaber også bekymring for medarbejderne i sektoren. Ifølge Yelva Thomsen kan usikkerheden omkring de nye systemer og krav gøre det sværere at fastholde medarbejdere.

Bent Greve anerkender, at store organisatoriske forandringer kan føre til medarbejderflugt.

"Nogle vil sige: 'Nu er det nok, det her vil jeg ikke være med til længere.' Men jeg tror, at mange vil vende tilbage, når der kommer mere ro på, og de ser, at det alligevel fungerer," siger Bent Greve.

Han understreger, at man i store reformer altid bør tage højde for, hvordan forandringerne påvirker medarbejdernes hverdag og tryghed.