Torsten Schack Pedersen (V) lægger med nyt lovforslag op til, at kommunerne skal være en del af det nationale beredskab for cybersikkerhed.

Torsten Schack Pedersen (V) lægger med nyt lovforslag op til, at kommunerne skal være en del af det nationale beredskab for cybersikkerhed. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Nyt lovforslag skal sikre cybersikkerhed i kommunerne

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V) har d. 6. februar fremsat et lovforslag, der skal sikre et højt cybersikkerhedsniveau, og det er længe ventet i kommunerne.

Udgivet: 07/02/2025

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

I lovforslaget 'Lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau' bliver kommunerne nu også omfattet.

Så sent som i december viste en Momentum-undersøgelse, at 9 ud af 10 kommunale it-chefer mener, at cybertruslen er større, end kommunernes ressourcer kan håndtere.

Som NB-Kommune tidligere har skrevet, så har kommunerne oplevet, at de er blevet overset i spørgsmålet om at bekæmpe truslen fra cyberangreb.

Men nu kaster regeringen et blik på cybersikkerheden i kommunerne ved at inkludere dem i det nye lovforslag.

Såfremt lovforslaget bliver vedtaget, vil det føre en række opgaver og omkostninger med sig for kommunerne.

"Der estimeres endvidere med betydelig usikkerhed at være udgifter i kommunerne på 95-280 mio. kr. årligt. Der vurderes desuden at være negative implementeringskonsekvenser," står der i lovforslaget.

Der nævnes også forpligtigelser i forhold til registrering, underretninger og generelle foranstaltninger mod cyberangreb. Lovforslaget kommer på baggrund af EU-direktivet NIS 2.

Loven foreslås at træde i kraft d. 1. juli 2025.

Sidst opdateret: 04/07/2025 - 14:38

Temaer: Beredskab

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]