Når kommunerne i de kommende år skal beskære jobindsatsen med en fjerdedel, kan de passende finde inspiration syd for København.

Solrød Kommune har nedbragt udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats med omkring 50 procent fra 2019 til 2023, der er det senest opgjorte regnskabsår. Det er den største reduktion blandt landets 98 kommuner.

Det skriver NB-Beskæftigelse.

Reduktionen i udgifter er vel at mærke sket, uden at det er gået ud over resultaterne. Solrød har de seneste år opnået hæderlige resultater på Beskæftigelsesministeriets benchmarking, og kommunen er blevet fremhævet som frontløber, når det gælder brugen af løntimer til udsatte borgere.

"Vi har formået at placere os fint i stort set alle målinger de seneste år. Vi har altså præsteret at reducere udgifterne, samtidig med at vi har været blandt de kommuner, der har leveret de bedste resultater," siger Jens Folman, centerchef for Borgerservice, Job og Social i Solrød Kommune.

Besparelserne er primært sket ved, at kommunen har hjemtaget eksterne indsatser, mens resultaterne er sikret ved, at jobcentret har fastholdt et lavt antal sager pr. medarbejder.

"Det har en enormt stor betydning for kvaliteten af samtalerne, hvor mange sager du sidder med. Min erfaring er, at hvis ikke du værner om dine medarbejdere, kan du købe nok så meget indsats ude i byen, der vil stadig være nogle borgere, vi overser og i sidste ende mister."

"Så kan det godt være, at du opnår positive resultater for den gruppe, du sender i byen. Men det vil ske på bekostning af andre borgere, som ikke får samme opmærksomhed," fremhæver Jens Folman.

Forudsætningen for optimeringen af indsatsen i Solrød er drevet af data og kompetente medarbejdere.

"Det kræver en databaseret strategi. Data er afgørende for at måle, hvordan det går, og så skal forventningerne til medarbejderne være tårnhøje. Heldigvis har medarbejderne taget godt imod vores ambitioner og gjort dem til deres egne og nok især fordi, at de til gengæld har fået ordentlige vilkår for opgaveløsningen, målt på antallet af sager pr. medarbejder," lyder det fra Jens Folman.

Udgifterne til eksterne indsatser lød i 2019 på knap 15 millioner kroner, mens udgiften i 2023 var reduceret til 3,5 millioner kroner.

I samme periode har Solrød Kommune øget de interne udgifter til indsatser fra 3,5 millioner kroner i 2019 til 6,5 millioner kroner i 2023.

Kommende besparelser bekymrer

Jens Folman vurderer, at kommunen i 2024 nåede grænsen for økonomisk bæredygtighed.

"Vi oplever lige nu udfordringer på nogle områder. Det gælder både økonomisk, men også i tilfredshedsmålinger blandt borgere, som giver udtryk for, at de i højere grad oplever samlebåndsarbejde i vores tilgang til dem. Vi er simpelthen presset på driften af flere årsager."

Særligt besparelserne på baggrund af første og anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen har ramt kommunen hårdt.

"Vi har det seneste år oplevet et stigende antal sager pr. medarbejder. Det skyldes, at vi nu er der, hvor vi også er nødt til at kigge på besparelser på lønudgifter. Konsekvensen er, at nogle medarbejdere har fået flere sager," siger Jens Folman.

I kommunen har man navigeret efter at have et maksimalt antal sager pr. medarbejder på de forskellige målgrupper. F.eks. har man på sygedagpengeområdet styret efter, at medarbejdere maksimalt har skulle sidde med 40-45 sager.

Det kan betale sig. Oftest er der nemlig en klar sammenhæng mellem gennemsnitlig varighed på ydelsen og antallet af sager, medarbejderne sidder med.

Derfor gruer centerchefen også ved udsigten til de massive besparelser, som venter med den kommende beskæftigelsesreform, hvor indsatsen skal trimmes med tre milliarder kroner. Det svarer til en fjerdedel af det samlede budget.

"Jeg tør slet ikke at tænke på, hvordan det rammer os. Vi har nået et break even-niveau i Solrød, når det gælder effektivisering af indsatsen. Vi køber stort set ikke længere eksterne indsatser, og vi kan jo ikke spare på noget, vi allerede har afviklet," konstaterer Jens Folman.