Merudgiftsydelsen skifter navn og bliver mere ensrettet og automatiseret. Det skriver NB-Social.

Regeringen har sammen med Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF netop landet endnu en aftale om et af rammeaftalens initiativer. Denne gang drejer det sig om omlægningen af merudgiftsydelsen, der nu skifter navn til kompensationsydelsen.

Partierne gennemfører en omlægning af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen til voksne i serviceloven og merudgiftsydelsen til børn og unge i barnets lov. Formålet er blandt andet at gøre det mere gennemskueligt for borgere såvel som kommuner.

Det nye system skal reducere administrationsudgifter med op til 70 millioner årligt. Derudover skal de skabe større forudsigelighed og forbedre dialogen mellem borger og kommuner.

Systemet vil derfor indeholder to niveauer kaldet gruppe 1 og gruppe 2:

Gruppe 1 vil have et fast ydelsestrin på 1.105 kroner om måneden for alle i målgruppen med kompensationsberettigende udgifter over minimumsgrænsen på 555 kroner per måned. Borgerne skal alene kunne sandsynliggøre, at de har kompensationsberettigende udgifter over minimumsgrænsen.

Gruppe 2 giver muligheder for at kompensere konkrete høje kompensationsberettigede udgifter en-til-en, såfremt udgiftstyperne fremgår af en central fastsat positiv liste. Listen udformes med inddragelse af parterne. Borgeren skal kunne dokumentere, at udgifterne overstiger 2.000 kroner om måneden.

Derudover indføres der som en del af gruppe 2 en såkaldt ”kattelem”, der giver mulighed for at søge om kompensation for andre udgiftstyper, hvis udgiften for den enkelte udgiftstype overstiger en grænse på 1.250 kroner per måned.

Dagens aftale kommer efter, at regeringen og rammeaftalepartierne mandag den 20. januar landede en aftale om tre af initiativerne fra rammeaftalen. Dem kan du læse mere om her:

DH: Aftale er på borgerens bekostning og et tilbageskridt

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen glæder sg over aftalen:

"Systemet er for tungt i dag. Det er tungt for borgerne at redegøre udgift efter udgift, og det er tungt for kommunerne at beregne beløb efter beløb. Resultatet er, at borgere og kommuner alt for ofte ender i konflikt med hinanden. Sådan skal det ikke være. Vi skal væk fra junglen af regler og dokumentationskrav. Med det nye system gør vi det lettere for borgerne at få den hjælp, de har ret til, og vi skærer i bureaukratiet hos kommunerne," siger hun i en pressemeddelelse.

Hos Danske Handicaporganisationer ser man dog anerledes på det nye merudgiftssystem.

Formand Thorkild Olesen udtaler:

"Nu bliver det endnu sværere for mennesker med handicap at få økonomisk støtte til for eksempel medicin og transport til behandling. Ny aftale om merudgifter betyder nemlig mere underkompensation og papirarbejde for borgerne," siger han og fortsætter:

"Så afbureaukratisering på borgerens bekostning og endnu et tilbageskridt."