Kommunalvalget 18. november finder sted, få uger inden byrådet senest skal have vedtaget en arealomlægningsplan for de første områder, og dermed kan den lokale valgdebat blive præget af natur- og klimadagsordenen mange steder.

Men skal kommunalpolitikerne være bekymrede for vælgernes dom over den kæmpemæssige opgave med at omlægge arealer og fjerne landbrugsjord, der venter forude?

Da KL mandag kickstartede de lokale treparter, fremhævede en forsker, der har været med til at undersøge danskernes syn på regeringens prestigeprojekt, at der findes relativt få stålsatte vælgere med meget forudindtagede holdninger til eksempelvis en CO2-afgift på landbruget.

Det viser data fra projektet ClimAct på Københavns Universitet.

"Hvis man ser mediebilledet og tænker, at der er meget konflikt i emnet, er det faktisk ikke det, vi kan se i tallene," siger Simon Kjær Hansen, centerleder for Dronning Marys Center på Københavns Universitet, på konferencen.

Forskel på storby og land

Han begrunder sin vurdering med, at det er et lille mindretal af vælgerne, som angiver, at de er "meget imod" en CO2-afgift på landbruget - fra 6 procent af vælgerne i storbykommunerne til 16 procent i landkommunerne. På den anden side er 10-30 procent "meget for" CO2-afgiften.

"Der er et slags tavst flertal, som enten er lidt for eller imod. Og de fylder rigtig meget," siger KU-forskeren.

På KL's konference, der skulle fungere som startskuddet på kommunernes arbejde med lokale treparter, blev konklusionen brugt til at nedtone den bekymring, som nogle kommunalpolitikere og embedsmænd har i forhold til sammenfaldet med kommunalvalget.

"Timingen omkring lokalvalget fylder lidt her i rummet, kan jeg mærke. Men der er noget opmuntrende ved, at mange vælgere befinder sig i de bløde midterkategorier, og det betyder, at de er klar på at gå ind i en samtale og lytte til nogen, der udviser politisk lederskab," sagde Simon Kjær Hansen fra scenen.

Oven i andre store opgaver

Kommunalbestyrelserne skal udpege 1-2 medlemmer til hver af de lokale treparter inden 1. februar 2025, og ved årets udgang skal alle 98 kommuner politisk have principvedtaget en arealomlægningsplan med lavbundsjorder og randområder.

Opgaverne forude var lidt svære at overskue for nogle af de godt 500 deltagere ved konferencen.

"Mange i byrådene har endnu ikke helt forstået, hvad det er, vi skal levere. I min kommune har vi først møde om sagen den 29. januar. Oveni er der mange andre store opgaver, og efter sommeren næste år går der kommunalvalg i det," sagde Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve Kommune, til Ritzau.

ClimAct-undersøgelsen belyser også, hvad danskerne opfatter som de mest tungtvejende grunde til at indføre en afgift på CO2 fra landbruget. Det er snarere miljøforbedringer end klimaeffekter, som borgerne lægger vægt på.

Flest er optaget af udsigten til sundere indre farvande (41 procent). At en CO2-afgift er et ”effektivt klimatiltag” og bidrager til ”overholdelse af klimaloven” udpeges også som en af de tre bedste grunde af over 35 procent respondenterne i undersøgelsen, der blev præsenteret på KL's konference mandag.