Borgmestre, ministre, organisationsfolk og kommunale embedsmænd er mandag på plads i Aarhus til KL's konference om grøn trepart. Mødet finder sted, blot tre dage efter regeringen og KL indgik og offentliggjorde en rammeaftale, der fastsætter økonomien og tidsplanen for de 98 kommuners arbejde, som kommer til at fylde meget i resten af valgperioden.

"I dag sætter vi for alvor det her kæmpestore skib i søen," annoncerer minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) fra scenen.

"2025 bliver det største år for naturen, og vi kommer til at træffe beslutninger, der rækker langt, langt frem."

Svævende over det hele er en række tidsfrister inden for det kommende år. Deltagerne i de lokale treparter skal være udpeget om halvanden måned, og senest i december 2025 skal alle 98 kommunalbestyrelser principvedtage arealomlægningsplaner.

Implementeringsministeren bringer mødet med vælgerne til kommunalvalget i november som en fordel for arbejdet, og han lover at "bidrage til, at I alle kan møde vælgerne med tryghed," siger han til byrådsmedlemmerne i konferencesalen.

Men der er også stemmer på scenen, der nævner valgkampen som en faktor, der kan udfordre de ambitiøse målsætninger, som de 23 lokale trepartsgrupper skal være med til at opfylde.

Topfolkene fra regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening (DN) adresserer alle den ambitiøse tidsplan for den lokale del af arbejdet, der skal bygge oven på sommerens aftale mellem hovedaktørerne og den efterfølgende aftale på Christiansborg.

"Vi har et år til at lave omlægningsplaner i hele Danmark – for hele kvælstofreduktionsbehovet. Det er virkelig, virkelig meget," siger Maria Reumert Gjerding, DN's præsident, om ambitionerne, som hun mener afhænger af, om samarbejdsklimaet fra hovedforhandlingerne kan overføres til de lokale treparter og kommunalbestyrelser.

"Man skal have den lokale lyst til at gøre det, som vi brugte seks måneder på – nemlig at bygge bro," fastslår hun.

Som en skoleopgave

Økonomiminister Stephanie Lose, Venstres repræsentant på scenen, lod salen forstå, at der er meget på spil, og at "risikoen ved ikke at lykkes her er meget, meget stor". Men på scenen står hun ikke frem med overvejelser om, at tidsfristerne kan forlænges for at sikre, at de komplekse aftaler, der i høj grad baseres på frivillighed, kan komme i mål over hele landet.

”Jeg køber ikke præmissen om, at det ville være nemmere, hvis det var mindre ambitiøst, og vi havde mere tid,” lyder det fra Stephanie Lose.

Jeppe Bruus sammenligner udgangspunktet med at sidde med en skoleopgave den sidste aften før aflevering og pointerer, at resultatet ikke nødvendigvis bliver ringere af at have en stram deadline.

”Vi har jo forsøgt med færre ambitioner og længere tid uden at komme i mål”, siger ministeren.

En af KL's roller i den næste fase af arealomlægningsarbejdet bliver at vejlede kommunerne, og til det formål er der etableret en ny implementeringsenhed for grøn trepart med tidligere Frederikshavn-borgmester Birgit S. Hansen som ansigtet udadtil.

På vores vagt

Hendes afløser som formand for KL's klima- og miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S) fra Middelfart, lægger ikke skjul på, at opgaven bliver vanskelig.

"Vi kan ikke kigge på én kommune og finde en løsningsmodel, der lader sig overføre til 97 andre. Det er et grundvilkår, vi er vant til," siger han i sin velkomst, hvor han hæfter sig ved, at mandag 16. december skal opfattes som "startskuddet på forandringer, der vil forme det land, vores børn og børnebørn skal leve i."

"Tænk, at det sker lige netop på vores vagt," siger Johannes Lundsfryd Jensen.

De 23 lokale grønne treparter er en videreførelse af de eksisterende 23 vandoplandsstyregrupper, så organisationen er delvist på plads allerede. Geografisk er de lokale treparter sammensat på baggrund af vandoplande, og derfor kommer de til at gå på tværs af kommunegrænser.

Økonomisk er der med rammeaftalen afsat cirka 460 millioner kroner til kommunernes indsats fra 2025-32, hvoraf størstedelen udmøntes de første tre år.