Sådan skal det fremtidige kulturhus se ud (Visualisering af Arkitema K/S).

Sådan skal det fremtidige kulturhus se ud (Visualisering af Arkitema K/S). - Foto: Syddjurs Kommune/Arkitema K/S

Pumper over 100 millioner i kulturhus

Efter konkurrence er vinderen fundet. Kulturhus skal med tunge millioner i ryggen være nyt by-vartegn.

Udgivet: 17/12/2024

Anders Refnov

Redaktør

Del artiklen:

Der blev sat fokus på arkitektur, bæredygtighed og funktionalitet da Ejendomsfonden Kulturgrunden kårede vinderen af projektkonkurrencen om det kommende kulturhus i Hornslet.

Med projektet "Lunden" skal Arkitema K/S stå for, hvad man i en pressemeddelelse definerer som "fremtidens kulturhus".

Kulturhuset er støttet af Syddjurs Kommune og Nordea-fonden, og har et budget på ca. 111 mio. kr.

Målet er, at kulturhuset skal fungere som byens nye omdrejningspunkt og rumme café, teatersal, galleri, kreative værksteder, biografsale, bibliotek og borgerservice.

"Det bliver et vartegn for Hornslet og hele kommunen," siger formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget i Syddjurs Kommune, Heine Skovbak Iversen (R).

Det vækker også begejstring hos borgmesteren.

 "Jeg ser frem til, at Hornslet får et kulturhus, der både hylder byens historie og peger mod fremtiden," påpeger borgmester i Syddjurs Kommune, Michael Stegger Jensen (S).

Arkitema K/S har bl.a. arbejdet med træ som hovedmateriale og integreret genbrugs- og overskudsmaterialer i designet.

Kulturhuset skal stå klar i 2028.

Sidst opdateret: 17/12/2024 - 12:08

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]