Den velbesøgte middelalderfestival i Varde har fået med den midlertidige sparekniven.

Den velbesøgte middelalderfestival i Varde har fået med den midlertidige sparekniven. - Foto: Varde Middelalderfestival / Facebook

Tusindvis besøgte festival - nu er den sat i bero

Turister såvel som lokale gæster trak denne sommer besøgstallet på Middelalderfestival op i de tusinde. Nu har festivalen mistet sin kommunale støtte. En trist prioritering, mener udvalgsformand.

Udgivet: 11/12/2024

Luna Skovhus

Journalist

Del artiklen:

Varde-borgere har kunnet nyde sværdkamp, gøglerier og byvandringer, når kommunens Middelalderfestival er løbet af staben de sidste fire somre.

I år nærmede besøgstallet sig 10.000, men nu må middelalderentusiaster se sig om efter et andet sted at besøge fortiden, for festivalen er nu sat i bero.

Det skriver JydskeVestkysten.

Det skyldes at Udvalget for Kultur og Fritid i Varde Kommune har valgt, at den kommunale pengepose til Middelalderfestivalen i stedet skal gå til kunstudstillingen Wadden Tide 2026.

Udvalgsformand Sandie Eis Ravn (S) fortæller til lokalmediet, at hun er trist over, at man har været nødt til at lave den prioritering. At man har valgt middelalderfestivalen fra til fordel for kulturfestivalen skyldes, at man anser Wadden Tide for at have et større potentiale, da den dels varer længere tid og tiltrækker flere gæster.

Men det betyder ikke, at det bliver et endegyldigt farvel til Middelalderfestivalen.

"Kommer vi i det kommende år i besiddelse af flere midler i kulturudvalget, så er Middelalderfestivalen noget af det, som er med i vores overvejelser, når vi skal fordele de penge," siger hun og understreger, at man sagtens kan se, at den giver værdi for Varde by.

Ifølge JydskeVestkysten har Middelalderfestivalen i Varde trukket turister fra både Holland og Tyskland til kommunen.

Fik du læst?

Festival reddet: Whistleblower blev hyldet i byrådssal inden skæbnemøde

Sidst opdateret: 11/12/2024 - 14:31

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]