Mobile biblioteks-vogne skal sikre bogudlåning i landdistrikter efter bogbusser er sparet væk.

Mobile biblioteks-vogne skal sikre bogudlåning i landdistrikter efter bogbusser er sparet væk. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Millionbesparelse på bøgerne: Bogbusser erstattes af mobile biblioteker

Byrådet i Aalborg kører bogbusserne i garagen. Fra februar kommer nye selvbetjeningsvogne i drift, og de skal sikre fortsat mulighed for at låne bøger i kommunens landdistrikter.

Udgivet: 18/12/2024

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Aalborg har i mange år, mere præcist 55, haft bogbusser i kommunen som en del af biblioteksvæsnet. Men på sidste års budget (2024-27) besluttede politikerne at erstatte busser med "mobile biblioteker, som fra 2025 forventes at medføre en årlig driftsbesparelse på 1,7 mio. kr.," står der i budgettet.

Overgangen har været i gang i løbet af 2024, og i slutningen af januar 2025 kører bogbusserne deres sidste tur. De mobile biblioteker består af tre selvbetjeningsvogne, som vil holde to dage ad gangen på de udvalgte lokationer, hvor der ikke er et folkebibliotek.

"Det er vigtigt for os, at vi bliver ved med at være en aktiv del af stærke og bæredygtige lokalsamfund, og det skal de nye biblioteksvogne understøtte. Hvordan vi ellers kan bringe bibliotekstilbuddet ud i alle hjørner af kommunen, skal vi finde ud af sammen med borgerne," forklarer bibliotekschef Kristine Nygaard til TV2 Nord.

Biblioteksvognene vil have døgnåbent og forventes at være i drift fra februar.

Sidst opdateret: 18/12/2024 - 14:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]