"Markante forskelle i danske kommuners produktivitet og service" var en af overskrifterne, da Rockwool Fonden i sidste uge lagde resultatet af et større forskningsprojekt frem.

NB-Kommune kigger i denne artikel nærmere på, hvordan serviceniveauerne varierer på de store velfærdsområder, med afsæt i sektoropdelte data, som forskerholdet har udleveret.

Alle data dækker perioden 2009-21, og det er således et talmateriale, der tager udgangspunkt i historiske serviceniveauer, der ikke i fuld udstrækning afspejler, hvor kommunerne står i dag.

På skoleområdet skønnes over halvdelen af kommunerne at levere en service, der får en score lavere end 0,95, mens kommuner med en score på 1 eller derover tilbyder en bedre service. De kommuner, hvor skolernes service får den laveste bedømmelse (Ringsted og Helsingør), ligger på under 0,9. Helt i top er Lemvig, Struer, Kerteminde og Allerød kommuner.

I analysen af skoledata indgår 13 indikatorer. Forskerne har tildelt elevernes faglige resultater og trivsel en højere potentiel vægt ud fra en logik om, "at hvis eleverne opnår gode faglige resultater og har høj trivsel, så er de mere processuelle indikatorer (såsom klassekvotienter og timetal) mindre vigtige".

For flere indikatorer har Rockwool Fonden korrigeret for socioøkonomiske forskelle. Klassekvotienter er en undtagelse, selvom man der forekommer at være en stærk sammenhæng på kommuneniveau mellem antallet af børn pr. klasse og socioøkonomien. At der ikke korrigeres for socioøkonomi i forhold til klassekvotienten, betyder, at man som elev antages at få en bedre service, hvis man flytter fra en kommune med høje klassekvotienter til en kommune med lave klassekvotienter, uanset om der er forskelle i den socioøkonomiske sammensætning

Dagtilbud

På dagtilbudsområdet er Helsingør, Rudersdal og Assens kommuner nederst, mens ni kommuner med en overvægt af jyske vurderes at klare sig bedst.

Der indgår fem indikatorer (se kortet) i vurderingen, der i høj grad knytter sig op på antallet af pædagoger (normeringer og andelen af uddannede), mens kvalitative målepunkter som for eksempel trivsel, der blev anvendt til at vurdere skolernes service, ikke har været tilgængelige.

Ældreområdet

I analysen af serviceniveauet på ældreområdet gør forskerholdet brug af seks indikatorer, der vægtes på samme måde - og som igen kombineres individuelt for de enkelte kommuner, alt efter hvilken vægtning der sætter kommunen i det bedst mulige lys.

Med forskernes valg af data placeres 11 kommuner i top i ældreplejen, heriblandt landets to nordligste kommuner og de to Amager-kommuner.

Som på de to andre store velfærdsområder ligger Helsingør i bunden - sammen med Haderslev Kommune.

Rockwool Fonden opgør ikke servicen på andre kommunale hovedområder, men samler eksempelvis det specialiserede socialområde, kultur- og fritid, sundhed, vejvæsenet, SFO'er og klubtilbud i kategorien "øvrige områder", der består af 31 indikatorer, som tilsammen vægter mellem 40 og 55 procent i den samlede vurdering af kommunernes service.

Listen af øvrige indikatorer kan ses nederst i artiklen eller i Rockwool Fondens analyse.

Samlet service

Vægtningen mellem hovedvelfærdsområderne bestemmes af kommunernes faktiske udgiftsforbrug, da forskerne antager, at kommunernes prioritering af udgifter mellem serviceområderne afspejler områdets vigtighed for kommunen.

I rapporten illustreres forskellen i servicen mellem kommunerne, når alle 55 indikatorer inddrages, på denne måde.

I den samlede servicevurdering ses en klar geografisk slagside - med bedst service vest for Storebælt og et lidt lavere serviceniveau på Sjælland. 50 kommuner opnår med den valgte metode en service på 1 eller derover, mens 35 kommuner ligger i spændet mellem 0,98 og 1, og de resterende ni har en score under 0,98.

De fire mindste ø-kommuner - Læsø, Fanø, Samsø og Ærø - er på grund af kommunens størrelse ikke med i analysen.

Da rapporten blev offentliggjort i sidste uge, sagde forskerne i medierne, at sygefraværet, der generelt er højest i Østdanmark, er en medvirkende forklaring på forskellene. Forskerholdet vurderer også kommunernes produktivitet ved at inddrage udgiftssiden, som imidlertid ikke påvirker servicedata, vi har omtalt i denne artikel.

Bag undersøgelsen står Peter Bogetoft, Dr.merc. professor i anvendt mikroøkonomi på CBS, Jesper Wittrup, Ph.D og selvstændig konsulent, og Lasse Læbo Matthiesen, Ph.D.. post doc på CBS.