Kommende AI-lov skal få kommunernes strandede projekter videre

Se kortet: Så langt er sundhedsrådene med nye penge til kommunerne

Strategi for datacentre på vej: S-ordfører vil bevare kommunernes ret til at sige nej

Direktør advarer om dyrere faste teams: Ældreministeren vil se nærmere på problemet

IT-sikkerhed udfordret: Minister varsler digital genopretningsplan

KL foreslår tre konkrete ændringer af arbejdspligten

Lolland vinder pris for juniormesterlære efter træg start på landsplan

Kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet offentliggøres i næste uge

Op mod 100 siders AI-klager presser kommunerne: Borgerrådgiver frygter ond spiral

Ankestyrelsen peger på en særlig udfordring med AI-klager

Der er store kommunale forskelle på den samlede service. De mest orange kommuner tilbyder borgerne en service, der er 5-10 procent lavere end i de bedste kommuner. - Foto: Rockwool Fonden

Omfattende analyse dokumenterer store forskelle i kommunernes service og produktivitet

Høj kommuneskat er ikke lig med høj service til borgerne, viser ny analyse fra Rockwool Fonden. Meget sygefravær og et højt antal akademikere kan trække produktiviteten ned, vurderer forskerne bag rapporten.

Udgivet: 04/12/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Der er markante forskelle på, hvad borgerne får for deres skattekroner, når det gælder ældre og børn og de mange andre kommunale opgaver. I de mest effektive kommuner får borgerne 20-25 procent mere service for kommuneskatten.

I kommunerne med den dårligste service er der samtidig et højt sygefravær og mange akademikere blandt kommunernes ansatte.

Det viser den hidtil mest omfattende analyse fra Rockwool Fonden af kommuners produktivitet og service.

"En skatteyder betaler i snit omkring 90.000 kroner om året i kommuneskat. Så det er jo ikke ligegyldigt, om kommunen kunne spare ti procent af omkostningerne og have samme serviceniveau," siger professor Peter Bogetoft fra CBS, en af forskerne bag rapporten.

Mærkbare forskelle

Analysen viser mærkbar forskel på borgernes service i de forskellige danske kommuner.

Topscorere er Lemvig, Allerød og Billund, mens borgere i Faxe, Frederikssund og Gribskov er i bund.

Målt på produktivitet ligger Vejle, Middelfart og Herning i top, mens borgerne i Albertslund, Ishøj, Ballerup, Brøndby og Langeland får langt mindre service for den skat, de betaler.

Blandt de ti kommuner med højest produktivitet ligger de ni vest for Storebælt - med Næstved Kommune som eneste sjællandske repræsentant.

"Generelt får man mere ud af pengene og højere serviceniveau vest for Storebælt. En af de store forskelle er et væsentligt mindre sygefravær," siger Bogetoft.

Analysen viser et gennemsnitligt sygefravær på omkring 13 procent i 2021. Men det spænder fra 11 procent i nogle kommuner til 18 procent i andre.

Også antallet af akademikere synes at påvirke produktiviteten. I snit havde kommunerne i 2021 cirka fem procent akademikere ansat - men det spænder fra 4 til 11 procent mellem kommunerne.

"Hvis alle kommuner havde samme produktivitet som de mest effektive, kunne de samlet set spare mellem 16 og 27 milliarder kroner om året uden at forringe deres service. Det svarer til 6-10 procent af kommunernes udgifter," siger Peter Bogetoft.

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke ønsket at udtale sig om analysen.

Naviger i danmarkskortene interaktivt på fondens hjemmeside her.

/ritzau/jn

Fakta

Analysen ”De danske kommuners service og produktivitet 2009-21”

Analyse af serviceniveau og produktivitet blandt danske kommuner i årene 2009-2021
94 kommuner er omfattet af undersøgelsen – de fire mindste ø-kommuner Læsø, Fanø, Samsø og Ærø, er udeladt, da de har under 10.000 indbyggere og kan have afvigende værdier, der kan påvirke analysens data.
Kommunernes produktivitet er beregnet ved at anvende et input i analysemodellen, der afspejler, om kommunen bruger flere eller færre penge, end man kan forvente ud fra kommunens demografiske og socioøkonomiske faktorer.
Som output har forskerne brugt ikke mindre end 55 indikatorer fordelt på 11 forskellige serviceområder: Dagtilbud, skoler, fritidsordninger, børn med særlige behov, voksne med særlige behov, sundhed og genoptræning, ældrepleje, sundheds- og tandpleje, beskæftigelsesindsatser og overførselsindkomster, vejvæsen og kulturtilbud (Se oversigt over samtlige serviceindikatorer længere nede)
Mange af indikatorerne er justeret for borgernes socioøkonomiske baggrund ved brug af individ-data.
Analysen indeholder – udover de samlede vurderinger af kommunerne – også separate afsnit om udviklingen af serviceniveauet og produktiviteten indenfor dagtilbud, skoler, ældrepleje, andre services (som omfatter fritidsordninger, børn med særlige behov, voksne med særlige behov, sundhed og genoptræning, ældrepleje, sundheds- og tandpleje, beskæftigelsesindsatser og vejvæsen og kulturtilbud (herunder biblioteker).
Analysen anvender kommunernes nettoregnskabsudgifter. Det vil sige, at der både er medtaget driftsudgifter og refusion fra staten samt f.eks. forældrebetaling i daginstitutioner.
Derudover er kommunernes centrale administrative udgifter, så vidt muligt regnet ind under det serviceområde, hvor de hører til, mens udgifter til f.eks. den centrale løn stab eller it-afdeling er fordelt forholdsmæssigt ud på de 11 serviceområder.
For hver kommune er der fundet en vægtning af de 55 indikatorer, som stiller kommunen i bedst mulige lys. Metoden kaldes i international forskning en benefit-of-doubt metode.
Analysen er en del af forskningsprojektet ”Public Sector Practices and Performances”

Kilde: Rockwool Fonden

Sidst opdateret: 04/12/2024 - 11:54

Forrige artikel