Regningen fra Nordic Waste-oprydningen begynder for alvor at vise sig i de nationale oversigter over kommunernes likviditet.

Som en af få kommuner har kassebeholdningen i Randers Kommune i løbet af 2024 været nedadgående. Opgjort efter kassekreditreglen er likviditeten faldet med over 900 kroner pr. indbygger, svarende til 90 millioner kroner, siden årsskiftet. Ifølge kommunens tal er kassebeholdningen pr. 30. september 130 mio. kr. lavere end den forventede kassebeholdning uden Nordic Waste-udgifterne.

Da likviditeten opgøres som et gennemsnit over de seneste 365 dage, er effekten af Nordic Waste-forløbet er ikke slået fuldt ud igennem i disse data.

Randers Kommune forventer, at kommunens samlede udgifter til håndteringen af jordskreddet fra og med 19. december 2023 og indtil udgangen af 2024 ender på 462 millioner kroner. Staten dækker godt 190 mio. kr., så netto står kommunen med en forventet manko på 270 mio. kr.

Nordic Waste-regningen kan lægges oveni merudgifter på social-, familie- og skoleområdet. Tidligere på året skrev forvaltningen i en budgetopfølgning pr. 31. maj, at kommunen havde kurs mod et likviditetsforbrug på 168,9 mio. kr., hvis man så bort fra Nordic Waste-relaterede udgifter. Kommunen indførte anlægsstop, indkøbsstop og udskød forbrug af opsparede overskud, og tiltagene har bidraget til, at forbruget på andre kommunale områder er bragt i balance.

De nyeste likviditetstal, som Randers Kommune har delt med NB-Kommune, og som byrådet blev præsenteret for i oktober, viser, at kassebeholdningen ville være svagt stigende, hvis det ikke havde været for de ekstraordinære udgifter til miljøsagen ved Ølst.

"Det er korrekt, at vi har (og har haft) økonomiske udfordringer på en række fagområder, som har tæret på vores likviditet. Som det ses af oversigten er vores udgifter til Nordic Waste dog (alt andet lige) den primære forklaring på faldet i vores likviditet," skriver vicekommunaldirektør Lars Sønderby til NB-Kommune. 

Randers Kommunes kassebeholdning (opgjort efter kassekreditreglen) har været faldende siden 2022. Ifølge kommunens tal ville kurven være knækket uden udgifterne til Nordic Waste-arbejdet. I opgørelsen ved udgangen af tredje kvartal er der en forskel på 130 mio. kr. mellem den faktiske kassebeholdning og den forventede kassebeholdning uden Nordic Waste.

Foto: Randers Kommune

På byrådsmødet i november skulle politikerene have taget stilling til en lånedispensation, som Randers Kommune er stillet til rådighed af Indenrigsministeriet. Punktet blev dog pillet af dagsordenen, og på forhånd havde flere partier udtrykt tvivl om, hvorvidt det er en god idé at stifte gæld i den anbefalede størrelsesorden på nuværende tidspunkt.

Usikkerhed om lån

Borgmester Torben Hansen (S) opfordrer de øvrige partier til at opfatte lånet som mellemfinansiering, og det understreges i indstillingen, at kommunen fortsat forfølger, at forureneren skal betale.

Torben Hansen pointerer i Randers Amtsavis, at det økonomiske efterspil ikke vil blive afklaret inden for de kommende måneder, men vil blive en del af et slagsmål, der vil stå på i flere år.

Lars Axel Nielsen (LA) er imidlertid bekymret for konsekvenserne, hvis kommunen gør brug af dispensationsmuligheden. Han gør opmærksom på, at borgerne er stillet i udsigt, at Nordic Waste-sagen ikke ville gå ud over børnene og de gamle i Randers.

"Hvis vi først har sat Randers Kommunes navn på et lån, og staten så stikker halen mellem benene, så står vi altså med regningen," siger han til Randers Amtsavis.

Også Venstre, De Konservative og flere lokallister er i tvivl om deres synspunkt, skriver lokalavisen.

"Vi skal ikke låne mere end højest nødvendigt, og ikke for at fylde penge i for eksempel opsparingen til klimabroen. Det skal kun være, hvis kommunens likviditet er presset," siger Erik Bo Andersen (Østbroen).

Klimabroen - en ny bro over Gudenåen - er et stort anlægsprojekt, som kommunen løbende reserverer penge til og lægger bånd på over 120 mio. kr. af kassebeholdningen.

Prisen på lånet

Sagen om lånedispensation skulle have været behandlet på byrådsmødet forrige mandag, men er udsat til december-mødet.

Lånet på 270 millioner kroner vil være afdragsfrit de første fem år, hvorefter der følger 25 år med renter og afdrag. I denne periode vil den årlige ydelse blive 15,5 millioner kroner med de nuværende rentesatser. I de første fem år anslås udgiften til 6,6 millioner kroner om året.

På den længere bane vil Randers Kommune fortsat skulle dække udgifter til Nordic Waste.

"Vi kan endnu ikke sige præcist, hvad de samlede udgifter ender med at blive – men pt. er vurderingen omkring 500 mio. kr. (inkl. udgifter finansieret af staten)," skriver vicekommunaldirektøren.

Heraf er langt hovedparten afholdt i 2024, og ifølge kommunen forventes der at restere udgifter på ca. 40 mio. kr. i 2025. Derudover kommer efterfølgende driftsudgifter knyttet til arealet, som pt. vurderes til 4-7 mio. kr. årligt.  

Randers Kommune har de seneste måneder genetableret det naturlige løb for Alling Å. Kommunens samlede nettoudgifter til anlæg relateret til Nordic Waste forventes at ende på 270 mio. kr. i 2023 og 2024.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix