Jacob Trøst (K), fotograferet på Folkemødet i 2023, stopper som borgmester ved udgangen af 2025.

Jacob Trøst (K), fotograferet på Folkemødet i 2023, stopper som borgmester ved udgangen af 2025. - Foto: Jakob Nørmark

Borgmesterpartiet på Bornholm har valgt ny spidskandidat

Restauratør fra kendt restaurant bliver De Konservatives bud på en borgmester ved KV25.

Udgivet: 11/12/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

De Konservative gik ved sidste kommunalvalg fra den politiske kulde til borgmesterkontoret på Bornholm, da Jacob Trøst (K) overraskende for de fleste blev borgmester.

Jacob Trøst, der i efteråret har været sygemeldt med symptomer på overbelastning, bebudede i november, at han ikke genopstiller. De konservative partimedlemmer har nu udpeget den nye spidskandidat, og valget er faldet på restauratør Christian Froberg Dahl, der er formand for K-vælgerforeningen på Bornholm. Han ejer restauranten Ekkodalshuset, der er kendt for at servere landets største tarteletter.

Den ekstraordinære generalforsamling blev afholdt tirsdag aften, fordi Trøst og Froberg Dahl vurderede, at det ville skade partiets muligheder at vente til den ordinære generalforsamling i januar.

"I forhold til valgkampen kører toget allerede nu. Vi ville være i et tomrum i halvanden måned, hvis vi ikke havde en spidskandidat til at deltage i den," siger den nye spidskandidat til Bornholms Tidende.

Christian Froberg Dahl har ikke tidligere været valgt kommunalbestyrelsen, men det behøver ikke være en hindring, viser erfaringerne fra Jacob Trøst, der i 2021 stillede op som politisk debutant. De Konservative gik fra nul til tre mandater i forbindelse med KV21, og med opbakning fra en umage konstellation bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne erobrede politikommissæren Jacob Trøst borgmesterposten fra Socialdemokratiet.

Siden da er K-gruppen vokset til fem, efter at to DF'ere har skiftet parti.

Sidst opdateret: 11/12/2024 - 12:12

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]