Ballerups nye kommunaldirektør fundet internt.

Ballerups nye kommunaldirektør fundet internt. - Foto: Ballerup Kommune

Ballerups nye kommunaldirektør er fundet

Fra 1. december er Elisabeth Gadegaard Wolstrup Ballerups nye kommunaldirektør. Hun har siden august, hvor Eik Møller fratrådte, været konstitueret i stillingen.

Udgivet: 19/11/2024

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Ballerup Kommune får fra 1. december ny kommunaldirektør. Det bliver Elisabeth Gadegaard Wolstrup, som siden 1. august har været i konstitueret i stillingen. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Hun kommer fra en stilling som økonomi- og teknikdirektør i samme kommune og overtager posten som kommunaldirektør permanent fra Eik Møller, som i sommer fratrådte stillingen for at tiltræde som stadsdirektør i Odense Kommune.

Borgmesteren er glad for den nye direktør.

"Jeg er meget glad for, at et enigt ansættelsesudvalg har valgt Elisabeth Gadegaard Wolstrup som vores nye kommunaldirektør. Med Elisabeth får vi en dygtig, vellidt og kompetent leder, der har et indgående kendskab til organisationen," siger borgmester Jesper Würtzen (S), efter økonomiudvalget tirsdag har godkendt valget af hende.

Klar til at tage "rigtigt" fat

Elisabeth Gadegaard Wolstrup selv udtaler, at hun ser frem til "rigtigt" at tage fat på opgaven som kommunaldirektør.

"Jeg er både stolt og taknemmelig over at få muligheden for at træde ind i rollen som kommunaldirektør i Ballerup Kommune. Kommunen er inde i en god og positiv udvikling, hvilket i høj grad skyldes de mange dygtige ledere og medarbejdere, der hver dag yder deres bedste for at gøre en forskel for borgerne og virksomhederne. Jeg ser frem til at fortsætte det stærke og konstruktive samarbejde med både dem og Kommunalbestyrelsen, så vi sammen kan skabe de bedst mulige rammer for fremtidens Ballerup," udtaler Elisabeth Gadegaard Wolstrup.Elisabeth Gadegaard Wolstrup er 52 år og uddannet cand.scient.pol. Hun har været direktør i Ballerup Kommune siden 1. januar 2021. Tidligere har hun været direktør for By, Kultur, Miljø & Beskæftigelse i Albertslund Kommune og centerchef for By og Miljø i Furesø Kommune.

Sidst opdateret: 19/11/2024 - 11:54

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]